0 Udgivet i Gravel biking/ Mine cykler

Så’ det snart, Miss Diverge!

Om ikke ret mange uger er det 9 måneder siden, at jeg købte Miss Diverge, min nye Gravelcykel, som jeg gav den svimlende sum af 22.000 kr. for. Om ikke så mange uger, skal hun med med på sommerferie, når Kaj og jeg skal til Nationalpark Thy og køre gravel.

Og jeg må sige: Hun har noget, hun skal overbevise mig om på den sommerferie, Miss Diverge. Jeg har nemlig et problem med hende:

Min gravel cykel er så pisse dårlig, at cykle gravel på !!

Der er 2 hovedårsager: Racerstyret og forgaflen.

Jeg føler ikke jeg kan få ordentlig fat i styret, når jeg cykler på ujævnt underlagt – og her mener jeg UJÆVNT og HUMBLET underlag og ikke det, der ses på billederne her. Gang på gang bliver mine hænder ligesom “skudt” af styret, fordi man ikke kan få ordentlig fat på sådan et racerstyr. Jeg får helt vildt ondt i håndledene af det. Og jeg spænder og bliver bange for at vælte.

Og så er der forgaflen … eller manglen på samme. Den har INGEN affjedring overhovedet – i modsætning til Cube biken, som har den fedeste, bløde forgaffel, som jeg kan slå til og fra efter behov (til på grus, fra på asfalt). Cube biken danser hen over enhver bule, så jeg ikke mærker den. Miss Diverge tæver mig og sender alle bumb op igennem min krop, så jeg er helt rædbrækket, når jeg stiger af.

Meget kort kan man sige om min gravel cykel:

Når jeg kører på alfalt på hende, savner jeg min racercykel og når jeg kører på grus på hende, savner jeg min mountainbike.

Kaj forstår mig ikke.

Han gider næsten ikke cykle andet end gravel mere.

Han siger, det må være mig, den er gal med?

Det har han sikkert ret i …

Jeg har tænkt: Måske skulle jeg få et fladt styr på hende? Nope! Ulirens!!. Måske skulle jeg bare lade være at køre humblede veje … joh, måske? Men så mange gode flade grusveje er der heller ikke her hvor jeg bor. Jeg har tænk: Måske skulle hun bare være min vinter-på-landevej-cykel?

Tja måske … ?

Anyway …

Nu får hun lige en chance mere i sommerferien for at overbevise mig om, at hun kan noget og ellers …. ja, jeg ved ikke …?

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar