0 In MTB

Og så hjem og vaske cykel

Søndag morgen og fint vejr. Mine weekendgæster (Millevovsen og hendes menneskemor) drog hjem i går aftes, så der blev tid til en cykeltur med tøzerne fra Baghjulet.

Og vi fik en fin tur, selvom der var pænt mudret mange steder, efter al den regn vi har fået på det sidste. I sumpen i Nr. Åby mødte vi jægere, der gik med geværerne knækket over armen. Der lød skud i det fjerne, men de beroligede os. Jagten var forbi, vi kunne roligt cykle forbi.

Et stykke ude på ruten trådte Kirsten sin cykel i stykker. Det kunne ikke lige laves, så hendes tur sluttede her.

Og det var et held, at det var hende det skete for. Hun er nemlig lige kommet hjem fra vandreferie på Mallorca – hun er i topform til at vandre hjem.

Vi andre fortsatte. Vintercup sæsonen står jo for døren, om 14 dage går det løs. Det er godt med nogle gravel-kilometer i benene. Og hvor er efterårsfarverne dog smukke derude.

50 gode kilometer på kontoen. Og så hjem og vaske cykel!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Så meget kan jeg mærke

Hvor kan man dog få mange idéer under en cykeltur. På én tur i maj 2013 fik jeg 2. Jeg fik dem sammen med Jan. Jeg kan ikke huske, hvorfor...

Close