0 In Motionscykelløb

Så rydder vi podiet – mig og mine cykelpiger

Min klubs blå farver var flot repræsenteret til Rands Fjord Rundt i dag.

Vi var 58 forhåndtilmeldte Baghjulere og sikkert flere eftertilmeldte.

Jeg skulle med på 70 kilometers ruten.

Min krop var ikke til race i dag. Det skyldes at jeg ikke har sovet så godt i nat. Jeg blev nemlig stærkt FORBRÆNDT  efter (en iøvrigt vidunderlig) 6 timers solbadetur på Vejby Fed strand i går – og jeg havde glemt at tage solcreme på hjemmefra! Hvor dum kan man være?!

Jeg lagde mit brændende legeme til ro på kølige lagner i går aftes og tog straffen i stiv arm. Det blev en urolig nat.

Starten til Rands Fjord Rundt gik kl. 13 og som altid er tempoet højt når startsnoren går op til motionscykelløb. Jeg blev tabt bag Helle og Dorte fra starten af og måtte køre huller op flere gange, inden for de første 15 km.  Det fungerede slet ikke for mig. Jeg kunne ikke finde mig til rette i deres tempo og selvom de gjorde nogle forsøg på at få mig med, måtte jeg slippe mine cykelpiger. Det er ikke fair, at de skal vente, når de har benene til at køre og jeg havde ikke lyst til at ligge og slide mig selv op på at jagte dem.

Så jeg slap Helle og Dorte og fandt en god rytme i mit eget tråd.

Kort efter kørte Peder op på siden af mig.

Han var på farogsøn tur med Henrik (lige som jeg var på morogdatter tur med Nikoline i lørdags). Vi fandt en rigtig god rytme sammen og jeg fik et godt hjul her, resten af turen rundt. Vinden var god i dag. Den kom både forfra og bagfra – og solen bare bagte.

Og således gik det til, at jeg gennemførte mit 6. Rands Fjord Rundt ever, i godt selskab og i en lille homogen gruppe.

Sporti var tidtager i dag. Martin fortalte mig, da jeg hjalp ham i hans tidtagervogn for nogle år siden, at han går ind for at gruppere deltagerne så meget som muligt – på klub, på køn, på alder osv. – “Så får man nemlig flere vindere og det er sjovere”, sagde han.

Jeg kan se, at Helle, Helle og Dorte fra Baghjulet simpelthen ryddede podiet på 70-km, kvinder i alders klassen 50-59 år. Det synes jeg nu er ret godt gået af mig og mine cykelpiger.

Min lille forlængede Grundlovsdags-weekend lakker mod enden og jeg kan notere 260 kilometers cykling og timevis af hygge og afslapning. Man kan ikke andet, end at være klar til en ny arbejdsuge.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Sen middag

Jeg har gæst til middag i aften. Nikoline og jeg hygger ved brændeovn og computer mens maden simrer og vi venter på resten af fam-stougaard. Før vi kan spise, skal Kaj...

Close