0 In Vandring

Så ved man blodet flyder

Jeg gik min fredagsmorgentur før hjemmearbejdsdagen, i mine nye Sketchers. Jeg valgte de sorte.

Nye sko = nye vabler !!

Gang er ensidige, gentagede bevægelser (lige som cykling er). Hvis du har en hælkap på en ny sko, der gnubber mod en akillessene 5000 gange på det samme sted inden for en times tid, så får du vabler!

Det er det samme med cykling.

Det er også ensidige, gentagede bevægelser – og har du en sadelpude, der gnaver 50.000 gange på en balle-kant, så får du edder-brodere-mig brændsår i røven (taler af erfaring).

Nå – men allerede efter 500 meter, begyndte det at gnave i min højre sko i morges. “Satans“, tænkte jeg. Bare det nu ikke bliver værre?

4 km ude på min faste fredagsmorgentur, skar det som knive i både højre og venstre sko og jeg begyndte at halte, for at holde smerten ud.

5 km fremme bedte varmen sig.

Når varmen beder sig i de nye sko, så ved man blodet flyder !!!!

Av for satan i helvede! Satans!

Pinefuld fredag.

Jeg HADER nye sko.

Det er lige meget om de hedder Sketchers, Ecco, Nature, Angulus eller noget andet dyrt. Nye sko = nye vabler.

Udtrykket ensidige, gentagede bevægelser er iøvrigt et udtryk, jeg hørte første gang for mere end 25 år siden, da jeg var ansat på kontoret på Nordisk Kellogg’s i Svendborg. Det var en Cornflakes fabrik. Her var det er stort tema for produktionsledere og tillidsfolk, hvordan man undgik, at fabriksarbejderne fik skader på kroppen af ensidige, gentagede bevægelser ved samlebåndene. Nordisk Kelloggs var banebrydere på området og da jeg efter nogle år flyttede til Middelfart og kom til at arbejde hos Nordisk Fjer, kom tillidsfolkene fra Kellogg’s på besøg på fabrikken, for at øse ud af deres erfaringer.

Nu er der ikke noget, der hedder fabriksarbejde i Danmark mere.

Fabrikkerne i både Svendborg og Middelfart er lukkede. Ensidigt, gentaget arbejde er for længst flyttet til østen og asien og hvordan de passer på deres fabriksarbejderes kroppe derude, det må guderne vide.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar