0 In Kraveben

Sådan nogen med knive

Det er så på mandag, jeg skal på Kolding Sygehus og mødes med ortopædkirurgen, som skal kigge på mit kraveben.

I mellemtiden er jeg blevet pålagt, at sygemelde mig, at forholde mig endnu mere i ro end jeg gjorde før og at binde min højre arm op igen

Slut med Helle-prøver-lige-at-se-om-ikke-det-hele-går-alligevel-(man-ku’-da-prøve …)-og-man-er-vel-sej? Intet af det, jeg har eksperimenteret mig frem til, de forgange 3 uger, har vist sig synderligt gunstigt for mit kravebensbrud.

For 3 uger siden lå jeg på en landevej i Bogense med en “udisloceret klavikelfraktur”. Nu har jeg et brud der gaber “en halv knoglebredde” og ikke viser nogen begyndende sammenvækst overhovedet. Min intuition siger mig, at bruddet skred fra hinanden 1. juni, i forbindelse med mit første forsøg på at genoptage en 8 timers arbejdsdag ved computeren.

HyggeHelle lytter pænt og gør som doktormanden siger. Jeg har nemlig hørt, at ortopædkirurger er sådan nogen med knive, og folk med knive skal jeg ikke bide skeer med!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Et godt slankeråd – 2

HOLD IGEN med alkohol! Fire glas rødvin og to G&T slår f.eks. ubehageligt hårdt på en 1200 kaloriers kostplan. Man risikerer at blive så svimmel, at man stadigvæk ikke kan holde...

Close