1 In Motionscykling

Sæsonstart

Det røde lyn og jeg har været til sæsonstart i dag – 50 kilometer i gruppe C. Det gik fint – vi havde flere nye medlemmer med, så der blev kørt stille og roligt.

Vi plejer at slutte den første tur med en gang suppe – jeg sprang nu over. Jeg hundefrøs og ville hellere hjem i et varmt bad.

Jeg har iøvigt haft en rigtig dårlig nat. Vi er blevet holdt vågne fordi “el-kassen” ude i bryggerset har lydt som en mellemting mellem en maskinpistol og et fyrværkeribatteri. Det har været galt i nogen tid. Elektrikeren forleden kunne ikke finde nogen fejl – jeg kunne ingenting gøre, så jeg nøjedes med at krydse fingre for lortet ikke eksploderede.

Nu har jeg slukket el-radiatorerne. Pis! Det var ellers helt rart at være fri for at “tænde bål” (brændeovn) for at holde varmen.

Nå – jeg smutter. I kalenderen er søndag eftermiddag booket op til “Ingenting-tid”, så det må jeg hellere komme i gang med: At lave Ingenting!

Pssst – foto Gert Lykke. Se flere her.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lizelotte
    6. april 2008 at

    Ja, I er nogen, der er frise 🙂
    Jeg starter blødt op med at cykle på arbejde her inde fra byen af i morgen … med mindre det regner ALT for meget… på min fine nye MBK transportcykel…

  • Læg en kommentar