0 In Det gør mig glad/ Haven

Saftig sommer

Det kan godt være, at det regner og lyner meget denne sommer, at jeg ikke har tilbragt én eneste time på min solstol (endnu) og at vi kun har spist ude på terrassen én gang i år (jo jo, hvis der har været nogen solskinstimer, har vi åbenbart været på arbejde) – men hold op, hvor er det hele altså bare saftigt, der ude.

Sidste sommer var det hele svedet af. På billedet herunder, gjorde vi klar til en varm aften med gæster på terrassen sidste sommer. Sikke en sveden græsplæne!

I dag ser min lille rækkehushave så grøn ud:

Saftig! Også selvom min hækken ikke vokser særlig godt (skidt pyt, vi sætter nogle nye hækplanter til efteråret).

Jeg har fundet nogle trækasser frem. Det er vist på tide jeg får nogle sommerblomster i dem. Jeg skal selvfølgelig have lyserøde Pelargonier, en af mine yndlingsblomster. Masser af lyserøde blomster i Helles have.

Ja, og lilla, selvfølgelig. Mine små lavendler har fat i år og der står et skær af purple hen ad rækken. De skal nok blive lige, som jeg drømte om, da jeg satte dem. Og ukrudtet? Seriøst, det stresser mig ikke i min 50 m2 store rækkehushave!

Sankt Hans venter lige om hjørnet. Vi fejrer den igen i år hos Onkel Olav på Spurvelund.

Sidste år var der afbrændingsforbud og vi lavede et lille bål på fad. Jeg tænker ikke der bliver nogen brandfare i år 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Gave til Helle

Da vi kom hjem i aftes, efter at have nydt en rigtig god fødselsdagsbøf på en restaurant nede i byen, lå der en pakke uden for døren. Hvad kunne det være?...

Close