Mens jeg drak min morgenkaffe, fik mutti-her en hilsen fra pigerne. De er i Ålborg og klar til pinsekarneval.
Ihhh – det mindede mig om den eneste gang nogensinde, jeg har været til pinsekarneval.
Det var det herrens år 1985. Jeg var 20 og udklædt som en sol-fe da stjerneoptoget drog gennem Odenses gader under “Karneval for Fred”.
Allerede dengang havde jeg ærlig talt lidt svært ved at slå mig løs i samba-rytmer, midt på dagen, i ædru tilstand …. Jeg havde ellers gået på samba-kursus op til.
Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Én ba-nan. Sådan skulle rytme gå.
Kaj var udklædt som et bøgetræ (!) og vi blev væk fra hinanden.
Og nu skal I lytte godt efter, alle I unge derude: Det var før mobil telefonerne var opfundet!
SMS’erne var ikke opfundet!
Jow! Det er ganske vist.
Så når man blev væk fra sin kæreste, så var det ikke sikkert man kunne finde ham igen!
Jeg fandt ikke min kæreste resten af dagen – og jeg var SIKKER på, han var blevet bortført at en flok smækre samba-tøser (som var meget bedre til det med én-banan, end jeg var).
Sidste på dagen, var jeg nødt til at cykle hjem uden kæreste. Vi skulle til en anden fest kl. 19.00 (Den havde han sikkert glemt alt om!).
Hvis nogen den pinselørdag, havde set en sol-fe på en sort Batavus Flying Duchtman, cykle gennem Odense by, havde hun sikkert haft en sort tordensky hængende over hovedet. Hendes kæreste var rendt fra hende, udklædt som et bøgetræ, dansende én-banan sammen med en flok smækre sambatøser. 🙁
Jeg stillede cyklen i garage.
Jeg traskede op på 2. sal.
Jeg følte mig SÅÅÅÅ ensom og forladt.
Låste mig ind i lejligheden og trådte ind i entreen og hørte …
Min kæreste stod under bruseren.!?
Han var allerede kommet hjem!
Han kom hjem til mig!
Jeg blev så glad, at jeg sprang ind under bruseren til ham. Han blev temmelig forbavset.
Da vi havde vasket sminken af, havde vi solbrændte aftegninger omkring de malede bøgeblade og solstråler, sådan havde solen bagt den pinselørdag.
Solen bager også i dag og jeg vil ud i det dejlige vejr. 🙂
God pinse og godt karneval!
1 Comment
Farmer
8. juni 2012 atDet var dog en herlig og kærlig pinsehistorie.
Det er somme tider svært at forklare ungdommen, at man ikke lige kunne ringe.
De fatter ikke, at vi sådan kunne lave aftaler om at mødes et sted om f.eks. 14 dage, og så var vi dér, uden at vi havde aftalt yderligere.