Selfies … Alle gør det. Selv statsministeren. Jeg må også være med på moden.
I går prøvede jeg for første gang at vende kameralinsen mod mig selv, på min mobiltelefon.
Men for pokker, hvor ER det svært!
At fokusere.
At se godt ud!?!
At holde telefonen (ikke tabe den)!
Og at trykke på knappen – på én gang.
Det skal man vist være digital indfødt, for at kunne koordinere.
Forsøget blev gjort.
Og så UD på MTB sammen med Nikoline og Kaj. Uha, det var god træning. Det er noget hårdere at ligge i deres baghjul, end der hvor jeg sædvanligvis cykler MTB. Jeg fik pulsen godt op på de lige stræk i går og måtte træde alt hvad jeg kunne, for at holde trit. På de stejle steder fandt jeg et “chicken run” uden om.
Jeg var godt brugt, at da vi var hjemme efter godt en time på cykel.
Og hvor var det dejligt, at de ikke forsøgte at presse mig ud i alt muligt, jeg ikke havde lyst til. Jeg følte mig nærmest slet ikke, som en fiasko på MTB i går 🙂
Men som Nikoline sagde: “Mor. Det er fordi vi kender dig. De andre tror, de kan lave om på dig. Vi ved, vi ikke kan”.
Tak, Nikoline. Mor elsker også dig, skat 🙂
2 Comments
Fie
15. december 2013 atHej, spændende blog. Har du cyklet i mange år? Jeg har selv altid godt kunne lide og cykle. Nu overvejer jeg en MBT. Hvad er det for en du har? Jeg overvejer denne: http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Contessa-610.aspx
Men altså er lidt tvivl om, hvad for nogle krav der er til en MBT.
Håber du kan hjælpe 🙂
Helle
16. december 2013 atJeg har kørt landevejscykling siden 2000 og fik min første mountainbike i 2003. Hvad cykler angår, rådfører jeg mig med nogle eksperter. For mig handler det om god kørekomfort – jeg har 2 brækkede kraveben, at tage hensyn til.
Jeg kører på en Lady Merida MTB og en Cannondale Synnapse . Jeg har købt begge mine nuværende cykler hos Cykelservice i Fredericia.