1 In Svømning

Selvfølgelig gjorde hun ikke det!

Fredag morgen. Tasken stod pakket og klar, da vækkeuret ringede kl. 5.00.

1000 meter i bassinet klares hurtigt. Bagefter trækker jeg ud af den våde Speedo og klæder mig om.

Da jeg så står der i omklædningsrummet efter svømmetur – fuldstændig som Vorherre skabte mig i sin tid (hvis ellers det er ham, der skal have æren for det), med de ar og buler ens brugte krop har, efter alt hvad man har budt den – ja, så ser jeg pludselig, at der sidder én på bænken ved siden af mig og peger på mig med en mobiltelefon!!!!

Hun behøvede bare at trykke KLIK og DEL …

Men det det gjorde hun selvfølgelig ikke.

Selvfølgelig gjorde hun ikke det.

Hun var travlt optaget af et eller andet andet, men tænk nu hvis, tænkte jeg, og blev overmandet af et ubehag der fik mig til at gribe ud efter mit tøj og tage det på, selvom jeg ikke var helt færdig med at creme mig ind.

Er det sådan en virkelighed de unge lever i når de tager til sport og gymnastik og aldrig ved om kammeraterne (og deres ikke helt udviklede hjerner) er ved deres fulde fornuft og hvad de kan finde på?

Det er sgu da ubehageligt!

Svømmeturen blev iøvrigt ugens eneste. Kombineret med en spinningstime og en pokkers masse gymnastiktræning udgør den ugens træning. Nu kalder en weekend med gymnastikopvisning. En dårlig nyhed indløb i går: Ina, der står foran mig, er blevet knæskadet og kommer ikke på gulvet i morgen og hvem skal jeg så kigge efter, når det pludselig er mig der står forrest i opstillingen?!

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    frnielsen
    16. marts 2018 at

    Kunne/skulle du ikke have bedt hende om at pakke den væk? Hvad fanden bilder hun sig ind, man behøver ikke flagre med telefonen i alle situationer – og da slet ikke hvor mennesker går rundt, som en eller anden har skabt dem.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Aktiveringssamtalen

    Min forudindtagede skræk for aktiveringssamtalen hos Jobcentret i går (herunder skrækken for, på forhånd at være sat i bås som en luddoven pjækkerøv), var helt ubegrundet. Jeg kom ind til...

    Close