2 In Gymnastik

Septembers himmel er så blå

Jamen halløjsa? Det er jo blevet september.

Dermed er gymnastik sæsonen startet op og jeg har taget hul på mit nye “Motionspas” som giver mig mulighed for at deltage i en masse forskellige nye gymnastikhold. Således mødte jeg i aftes på et hold, jeg aldrig har været på før.

For det første syntes jeg der var lidt øde – jeg troede først, jeg var gået forkert. Jeg er vant til at gå på et hold med 70 gymnaster (gør jeg iøvrigt stadig, men det er om mandagen – i går var onsdag).

Her stod 8 kvinder!

“Her på holdet har vi tradition for at starte med en sang!”, sagde instruktøren (som jeg kender helt fra dengang, jeg kom i foreningen med mine små piger), hvorpå hun delte sanghæfter ud. “Hvad har I lyst til at synge?“.

Tja? (mærke-efter, mærke-efter, mærke-efter … hvad havde jeg egentlig lyst til at synge lige nu?)

“Septembers himmel er så blå” ,var der så en af de andre der svarede.

Saft suse mig – få øjeblik efter befandt jeg mig, stående i en cikel i en gymnastiksal, syngende: “Septeeeeeembers himmeeeel eeeer så blå …”.

Meget mærkelig fornemmelse.

Men hvor er det rigtig, at sang forløser. Bagefter var stemningen både afslappet og sjov og så var det nemt at komme i gang med gymnastikken.

Og SÅ kom ellers alle mave- og armbøjningerne og en masse sved på panden.

Aldrig har jeg da lavet SÅ mange mavebøjninger på én uge. Det skal nok blive godt.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Trine
    4. september 2014 at

    Haha – det kan næsten kun være Lykke 😉

  • Reply
    Helle
    5. september 2014 at

    Nemlig 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Te-vand i drikkedunken

    Det blev en lummer træningstur i aften og indholdet i drinkedunkene blev varmt som te-vand ..."Brdrdwwwwrrrrrr....!", brokkede jeg mig, mens vi gjorde holdt ved Brenderup Å. Det smagte hæsligt og slukkede ikke...

    Close