0 In MTB

Set på min cykeltur

Over middag kom jeg ud på min mountainbike for første gang siden vintercup-sæsonstarten for nogle uger siden.

Kaj og jeg cyklede mod Vejby Fed. Vejret var flot og novembers himmel var så blå.

Ved Vejlby Fed mødte jeg iøvrigt den her bedårende håndfuld hunde.  HVAD siger I så?

Hvor VAR de flotte. Jeg fik lov at tage et billede af dem – det her måtte jeg vise Emilie og Mille-vovsen.

Smiiiiil op til begge ører“, sagde ejerinden til sine hunde (og de gjorde det) og hun fortalte, at hun havde mange flere Golden Retrievers derhjemme.

Rent faktisk har hun så mange, at hun sælger af dem, fandt jeg senere ud af. Jeg har selvfølgelig sendt dem billedet, med tak.

Vores tur fortsatte mod Gamborg og Middelfart Marina (hvor vi så 3 personer springe på hovedet i bølgen blå). Så mod Hindsgavl, hvor vi kom ud i en masse mudder.

November-himlen blev mørkere.

Jeg blev træt.

“Hvis du kigger bagud, får du fornyet energi”, sagde Kaj. Jeg kiggede bagud og så en STOR MØRK sky, der truede med at tømme sig over os.

“Nu giver du lige det sidste du har i dig”, sagde Kaj og vi blæste hjemad for fulde gardiner.

Det var mørkt kl. 16.30 da vi landede herhjemme – og vi blev våde.

Nu tørrer jeg MTB støvler og overvejer at tage mig sammen til at gå i gang med aftensmaden.

PS. Forresten ringede en klubkammerat, da jeg kom hjem. Han ville lige høre om jeg kendte en kvinde, der cyklede på en sort Colnago vintercykel med skærme? Hun var iført en cykeljakke med reklame for den murer, der bor lidt længere nede af vejen her, så det kunne jo være jeg vidste hvem det var?

Min klubkammerat havde fundet cyklisten her i Hindsgavl, hvor hun lå bevidstløs efter et grimt styrt på cykel ved en af dyreristene.  Min klubkammerat ydede førstehjælp (jeg tænker han har et førstehjælpskursus, lige som jeg fik forleden).

Ambulancen havde været fremme på 10 minutter. De kunne ikke få kontakt til hende. Min klubkammerat var selvfølgelig bekymret for hende – det havde været en grim oplevelse. Jeg gennemgik i tankerne de cykelpiger jeg kender (hvad cykler de på? Jeg kan dårligt huske det – vist nok ikke en sort Colnago. Vist nok mountainbikes). Så jeg kunne ikke hjælpe. Puha – ikke rart. Håber hun er OK.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Hjemme igen

Så er vi hjemme igen, efter en dejlig weekend i Motala, som ud over tøsecykelløbet i går, indeholdt masser af hygge og god mad og dejligt samvær. Vi tog den smukkeste...

Close