2 In Foreningsarbejde

Sidste cykelblad

Nu har jeg skrevet, sat og sendt mit vel nok sidste klubblad nogensinde. Jeg har nemlig besluttet mig for, at dette 8. år bliver mit sidste år i redaktionen og da det er ikke er mit navn, der står på de næste to blade – ja, så må det her jo være det sidste.

Og jeg kan mærke, at det føles rigtigt. Jeg har i et stykke tid følt, at jeg ikke havde mere at give på bladsiden og selv gode lege får en ende. Efter 8 år, kan man vel med god samvittighed sige, man har taget sin tørn.

Vi plejer at sige at der rundt regnet er 30 timers (ubetalt, frivilligt foreningsarbejde) i hvert af årets fire blade – så lad os bare sige, at det er ca. 60 årlige timer jeg således frigiver til noget andet. Det er OK. Det føles fint.

(Mærker lige efter én gang til ……..)

Jo. Det føles rigtigt. Jeg glæder mig allerede, til at kaste mig over noget nyt.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    conny
    11. maj 2010 at

    Hej Helle!
    Det er længe siden, jeg sidst listede ind på din blog. Men jeg husker din store cykelentusiasme, og nu kan jeg så læse, at du vælger lidt af det frivillige arbejde fra. Det er sundt at trække sig en gang imellem, tror jeg. Men nok en svær beslutning alligevel.
    Nå, men jeg kom lige til at tænke på dig, da jeg scrollede ned over de nominerede til Årets Cyklist i Vi cykler til arbejde-kampagnen. Og der stod sørme dit navn. Tillykke med nomineringen!

  • Reply
    Helle
    11. maj 2010 at

    Jeg vidste ikke jeg var nomineret til Årest Cyklist i Vi Cykler til Arbejde! DET var sødt gjort, af vores elev. 🙂

  • Læg en kommentar