Sidste cykeldag på Mallorca. Totaaaaal afslapning efter Kongeetaperne i går. Nikoline og jeg gad kun køre med op til udsigtsposten på Formentor.
Her parkerede alle pigerne cyklerne, og gik op på toppen, hvor vi sad og nød solen, mens mændene kørte ud til fyret.
Bagefter trillede vi ud til lagunen ved Cala Vincent og gav os god til til frokosten.
Og så hjem til poolbaren.
Nu har vi pakket vores cykler ned. Vi er klar til afgang hjem i morgen.
Lige så hektisk uge 17 var, med de 200 deltagere og det dårlige vejr – lige så vidunderlig har uge 18 været. Et lille hyggeligt selskab på 30, med masser af socialt samvær og hygge omkring et lille bord om aftenen.
Og så det dejlige vejr … da det endelig kom.
Dagens tur blev på 50 kilometer. Dermed har jeg kørt knap 800 km og Nikoline knap 900 på de 12 dage, vi har været på Mallorca.
Nu skal det gøre godt, at vende snuden hjem.
Ingen har sagt noget