0 In Motionscykling

Sidste cykeltur i juni

Dagens 64 kilometer lange cykeltur sammen med Kaj blev den sidste i første halvår 2019. 2.904 km kan dermed noteres i cykeldagbogen.

Og det er faktisk små 200 km mindre, end jeg cyklede første halvår, de foregående år. Til gengæld har jeg oven i hatten løbet 135 k i år. Det har jeg nydt og det giver skam også noget til konditionen.

Dagens cykeltur var ellers præget af en mindre krise, for vores begges tos vedkommende – der er 2½ måned til vi skal til Korsika. Det glæder vi os til, men vi har ikke den store motivation til al den træning, der ligger op til turen.

Det kan man så vælge at sætte sig ned og pive over (“uhhh – jeg gider ikke træne.”), men man kan også vælge at rejse sig op, snuppe en tudekiks, komme ind i kampen og blive KLAR til turen, som helt sikkert bliver sjovere, når man er i god form.

I morgen står den på Yoga Festival og DET glæder vi os til. Kaj har en official opgave – bla. skal han være “yoga-måtte-politi” (jeg glæder mig SÅ meget til at høre, hvad det går ud på). Selv har jeg planlagt hvad jeg vil opleve, ud fra det store udbud af yogasessions og foredrag, som dagen byder på.

Og vejret lover (utroligt nok) lige så flot som sidste år. Hvor er det fedt! 🙂

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Verner Who

Det sker tit, når vi kommer cyklende i størrer grupper, at børn eller andre klapper og råber sjove hilsner til os. " "Haaayyyy - Bjarne Riiiis - hep, hep..." eller...

Close