0 In Mallorca

Sidste cykeltur på Mallorca

Den sidste cykeltur her på Mallorca blev 68 kilometer lang og foregik i Dini Tours gr. C for mit vedkommende og det var ren nydelse.

Paradekørsel i vidunderligt spansk sommervejr, hvor solen bare bagte og varmede  mine efterhånden godt ømme lændestykker.

Vi drak kaffe på torvet i Petra.

Bagefter fandt vi en masse temmelig stejle bakker i Santa Maria (nej, den på billedet er ikke lige en af dem), der lige skulle prøves af.

Vi rullede allerede hjem mod hotellet kl. 14, hvor alle grupper mødtes og vi for sidste gang bar cyklerne op på hotelværelserne, inden vi gik ned og spiste frokost sammen.

Så afleverede vi cyklerne. Jeg flottede mig, og betalte mig fra cykelvasken. Det koster kun 10 Euro og er GODT givet ud!

Det er ikke til at forstå, at 6 gode cykeldage allerede er gået – tiden er bare fløjet af sted. Jeg har fået cyklet omkring 530 kilometer denne uge og er behagelig træt. Skulderen har jeg ikke mærket det fjerneste til hele ugen.

 Jeg har slet ikke lyst til at tage hjem til hverdagen lige nu.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar