0 In Svømning

Sidste dag før juleferien

Med sidste morgensvømmetur inden juleferie rundede jeg den fyrre-tyvetusinde meter i bassinet.

Det er svømmerekord siden 2004.  Jeg kan konstateret, at året ikke har manglet svømning.

Og det blev forresten en gratis tur – on-the-house – til særlige trofaste kunder. Der blev ikke bibbet fra mit elektroniske svømmekort, for der var ombygning i forhallen og ikke adgang til maskineriet.

Om lidt vil jeg tage Das Auto og køre på arbejde for sidste gang i 2017. Årets sidste madpakke åd jeg i går – i dag er der julefrokost – on-the-house. Hvis det går som det plejer, kører jeg min kontor-roomie hjem efter julefrokosten (thi den store firma-julegave vi normalt vis hjembringer, lader sig ikke fragte med bus).

Og jeg ved hvad der er i gaven – jeg vred det ud af kantine-damen i går. 😉

Senere på dagen glæder jeg mit til at møde mine piger, der kommer hjem og besøger mor til jul og de har lovet at pynte mit juletræ i aften.

Andre spændende ting at berette fra en 22. december i det herrens år 2017? Jo, forresten! Krone 1 kom på plads i går og jeg ligner en BLÅ HAMSTER i højre side af ansigtet, efter tandlægens behandling. At betale: 5.210 kr. – så kan vi starte det nye år med at gå i gang med Krone 2.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Drømmer jeg eller …

I aftes ramte jeg sofaen kl. 18.30, godt træt efter en koncentreret arbejdsdag med en hel masse skærmarbejde. Jeg faldt omgående i dyb søvn! En time senere stod Kaj og...

Close