0 Udgivet i Gymnastik

Sidste gymnastik træning

Sidste gymnastik træning før Landsstævnet var i år aftes. Jeg kom blæsende et kvarter for sent (fordi jeg glemt vi trænede i Årup og ikke i Middelfart). Sprang ind midt i opvarmningen og var nøjagtig lige så forstyrret, som jeg har været hele ugen.

Det tog mindst en time inden jeg kunne huske nogle af bevægelserne. Er der ikke noget med, det godt må gå dårligt til generalprøven?

Bagefter fejrede vi, at de 10 træninger var slut.

Mågeholdets trænere fik de gaver, vi havde samlet ind til dem. Selvfølgelig en Kay Bojesen måge. (Holdet hedder Mågerne og jeg fået fortalt historien bag).

Og så blev der snacket i gymnastiksalen.

Øl, vin, vand og chips en masse. Det her er et hold, der forstår at hygge sig. Jeg bliver ellers altid motiveret til IKKE at spise snacks, når jeg hopper rundt i en gymnastiksal (dellerne, I ved. Man mærker dem der).

I den kommende uge, skal de her gymnastik serier sgu lige have lidt fokus hjemme på stuegulvet. Ud af stuen med Kaj og frem med køllerne. Mam-Helle finpudser 🙂

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar