3 Udgivet i Defekt!!!

Skærtorsdagens ultimative succesoplevelse

Sidst jeg punkterede var i august 2003. Det skete under en træningstur og på vej ned af en bakke ude i Båring Sommerland. Det var baghjulet og én af The Boyzzz i gruppen fixede det sådan en-to-tre og hurtigt videre. Dejlig service, selvom det lærte jeg jo ikke noget af.

Det er bedst, hvis man også kan klare den slags selv …

I foråret 2005 vandt Jytte fra Christiansfeld Cykelmotion og jeg hver et sæt dæk, fordi vi havde skrevet en artikel sammen i Cykelmotion Danmark. De dæk satte jeg selv på Bianchien lige før 24 timers løbet. Kunne godt have fået Kaj til det, men jeg skulle have øvelsen, så gjorde det selv. Det gik fint – de kom rigtigt på og faldt aldrig af – jeg er lige ved at tro, det er de samme dæk der sidder på Biachien endnu?

Siden har jeg ikke lavet noget mekanisk på min cykel overhovedet – og det lærer jeg jo ikke noget af …

I går fik jeg så endelig muligheden for at prøve, om jeg stadig kan hitte ud af det. Så mens aftensmaden lavede sig selv og mekanikeren var ude på en lille cykeltur, forsøgte jeg mig:

Af med baghjulet (hvilket tandhjul var det nu kæden helst skulle sidde på, yderst ellers inderst? -nå, husker det ikke. Tager den hvor den er). Skrue, dreje, løsne ("husk at løsne bremsen!") – så skal man have "viklet" baghjulet ud af kæde og osv. ("Derfor er baghjulet det sværeste!").

Så dækjern i, løsne og lirke ("Det kan sidde meget fast!") – vupti, det røde dæk hoppede af. WOW! Det gik let.

Ud med slangen og dækindlægget ("Hullet skal findes"). Der var ikke et hul, men en revne på langs. Det lignede en fejl i dækket. Så husk: mærke efter om der sidder sten eller glasskår i dækket ("Får man ikke det ud, punkterer man den nye slange med det samme!").

Der sad ikke noget.

Så finde en ny slange, pumpe en lille smule luft i ("så bliver den lettere at styre"). I med ventilen ("Husk, den skal være lang nok – ellers er det en forkert slange") i med den, i med dækindlægget – det har jeg altid haft let ved, selv om nogen siger dækindlægget er svært at få på plads. Måske er det fordi jeg er så finernem til at strikke?

Så kommer det rigtig svære: På med dækket igen!! Hjulet ind mod maven, lirke, dirke (av min tommelfinger) og det ALLERSVÆRESTE lige det sidste stykke … hov, VUPTI, det sprang på af sig selv.

Jeg gjorde det sgu!! Det tog kun 5 minutter! Fantastisk, Helle!

Nu det rigtig svære – baghjulet på igen – kæden og alt det skidt der. Ase, mase, lirke – klik, noget fald i hak.

WOW. Det gik let!

Så spænde hjulet – ret svært! – hov, så kunne hjulet ikke dreje rundt. Om igen.

Fææææææærdiiiiig!

Ind ad døren kommer mekanikeren, hjemvendt fra cykeltur. Stolt viser jeg ham mit værk! Han roser mig. "Orv, du har oven i købet husket, at kæden skal sidde her yderst på det lille tandhjul, flot! Øhmnn – baghjulet var ikke spændt ordentlig fast …."

"Og det gik bare så let!", fortæller jeg
"Det er fordi det er kvalitetsfælge, det her".

Yiiihaaaa, WOW! Skærtorsdagen ultimative succesoplevelse er i hus  😀

Mekanikeren læner sig alvorligt op af en fyring (UPS!!! Det skal jeg saft-suse-mig passe på med at sige højt!!!)

Andre blogindlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Catarina
    6. april 2007 at

    Flot klaret 😉
    Du lyder næsten som da jeg lappede dæk for første gang. Jeg kunne ikke få armene ned af begejstning over jeg selv havde kladede det og dermed havde sparet 60,-.

  • Svar
    helle
    6. april 2007 at

    Min far gjorde sig ikke af med cykelreparationer, da jeg var barn (min mor heller ikke). Så når vores cykler var flade, trak vi dem op til cykelsmeden – alternativet var noget med en balje med vand, lapper og lim osv. Alt for svært.
    Da jeg mødte Kaj for snart en generation siden, trak jeg stadig min cykel til cykelsmeden, når den var flad. Indtil han en dag sagde, at han da godt kunne lappe den for mig – hvis jeg da ville have det?
    Først da gik det op for mig, at det altså godt kan lade sig gøre, at ordne sådan noget selv.
    😉

  • Svar
    Catarina
    6. april 2007 at

    Så var det da godt du mødte Kaj.
    Jeg lærte et af nød, da jeg var ung og ingen penge havde, havde jeg en veninde som gjorde det selv og hun fortalte at det var så let, og det var det jo egentligt også.
    Min søn synes nu det er kedeligt og meget nemmere at jeg gør det, men det stoppede i vinters, da han cykel simpelthen var for møget til, da måtte han selv igang 😉

  • Læg en kommentar