0 In Bakker

Hvad skal jeg spise?

Turlederen åd gel efter spurten til Trelde i går aftes. For en sikkerheds skyld, gjorde jeg det samme.

turlederenaadgel

HOLD OP, hvor var jeg ude at skubbe til mine grænser!

Jeg var ellers ved at ryge af på et par af de første bakker i Jylland. Nogle af de korte og hårde, med tung asfalt, et par uoversigtbare sving og lidt grus, hvor folk rejser sig op og TONSER – jeg tabte tråd. Rejste mig op i pedalerne, syrede til og måtte køre hullet op, straks jeg var oppe og fik lidt vind med købet.

Av for satan. Jeg kender min krop så godt. Festen ville blive kort, hvis det skulle være sådan her.

Jeg sagde til turlederen, at jeg var nødt til at køre fra. Det fik jeg ikke lov til. Der blev råbt opsamling og “2 ned”. Jeg kom med igen.

Jeg havde ikke lyst til “2 ned”. Jeg var rykket en gruppe op, for at få fart i benene, ikke for, at de skulle køre langsommere for mig.

Så jeg gjorde det, jeg vidste ville være bedre for mig. Jeg valgte at lægge mig i Stigs baghjul – her følte jeg mig tryg. (Jeg kan ikke træde så blodet springer, hvis jeg samtidig skal være bange at ham jeg ligger på hjul hos, pludselig holder op med at træde). Så jeg sagde til Stig, at han ikke behøvede at sætte farten ned, bare jeg lige kom godt med på hjul. “OK”, sagde Stig, og lagde fra land.

Resten af turen gled jeg godt med gruppen (som var lille –  vi var kun 7).

Stig kørte jævnt og stabilt. Indimellem drejede han hovedet en anelse, for at se om jeg var der endnu. På små-bakkerne regulerede han næsten umærkeligt, så jeg gled med op.

SÅ spillede det. Jeg lå på hjul hele vejen og tog ikke en eneste føring, men det var saft-suse-mig god træning for mig.

Gruppens effektive køresnit landede tæt på 29. Jeg havde kørt alt-i-alt 85 km, da jeg trillede i garage kl. 21.30.

Her til morgen spekulerer jeg på hvad jeg skal spise, for at restituere godt. Jeg kan mærke i hele kadavret, at jeg har været hård ved Helle i går aftes.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Jeg arbejder gerne gratis

Cyclingworlds motionsnyheder plejer at have karakter af: "Grejsdalsløbet i solskinsvejr" og "Odsherredsløbet i regnvejr" (Big news!). Helt rart at se, at de har taget vores pressemeddelse op. Bemærk forfatter: "Redaktionen"....

Close