5 Udgivet i Hverdagen

Skriftlig erklæring

“Undertegnede Helle Stougård erklærer herved, at hun er villig til at betale alle eventuelle udgifter, relateret til Emilie Stougårds tandbøjle, fra sidstnævnte fylder 18 år og dermed ryger UD af børnetandplejen og indtil behandlingen er helt sluttet”.

Emilie har haft en skade på den tandbøjle, som hun efterhånden har haft siddende på bagsiden af sine fortænder siden hun var 12 år. Tandlægen underholdt hende i den forbindelse med, hvor DYRE den slags defekter ville blive om ca. 10 måneder, når Emilie fylder 18 og dermed ikke længere hører ind under børnetandplejen:

Reparation af evt. defekt bøjleskinne – 3.000 kr.
På limning af løsnet bøjle (én klat lim) – 500 kr.

Emilie er chokeret over beløbenes størrelser og klar til at melde sig konkurs på forhånd!

For at berolige hende har jeg – (der ellers principielt mener at voksne mennesker må betale deres tandlægeregninger selv) – måttet love, at betale alle eventuelle udgifter der måtte komme i forbindelse med tandbøjlen, indtil behandlingen er helt afsluttet når Emilie er henimod 22 år (!).

Så var det, at det kom fra Emilie:

“Kan jeg få det skriftligt?”

Så altså:

“Undertegnede Helle Stougård erklærer herved, at hun er villig til at betale alle eventuelle udgifter, relateret til Emilie Stougårds tandbøjle, fra sidstnævnte fylder 18 år og dermed ryger UD af børnetandplejen og indtil behandlingen er helt sluttet”.

Andre blogindlæg

5 Kommentarer

  • Svar
    Susan
    7. november 2008 at

    Har hun lært af bitter erfaring eller er hun bare forsigtig når det gælder penge? 🙂

    Jeg har næsten lyst til at flytte til Danmark i en periode når Cathrine skal have bøjle på, her skal man nemlig regne med at det koster omkring $5.000 og forsikringen betaler kun de $1.000!

  • Svar
    Susan
    7. november 2008 at

    og så var det åbenbart gamle tal jeg havde fundet, et andet sted skriver de at gennemsnitlig pris for tandregulering er $7.500!! … hmmm måske skulle jeg blive mere seriøs mht det med at flytte tilbage til Danmark for en kortere periode!

  • Svar
    Asger
    7. november 2008 at

    Skriftligt !
    Noget i opdragelsen må være lykkedes, hvad angår at viderebringe erfaringer og leveråd.

  • Svar
    Moster Tulle
    8. november 2008 at

    Jeg har af vores børns bøjletandlæge fået at vide, at hvis de er i behandling, når de fylder 18, så betaler kommunen deres behandling til de er helt færdige….også over det fyldte 18 år.

  • Svar
    Perle
    9. november 2008 at

    Nu er jeg selvfølgelig ikke ung mere, men jeg havde også en bøjle på indersiden af fortænderne i undermunden fra jeg var omkring 14 år. Selv efter jeg fyldte 18 blev jeg indkaldt i den kommunale skoletandregulering. Først da jeg som 24 årig stod med bule på maven mente de, at det var tid til at få den af 😉

    Det undrer mig virkelig, at man ikke vil gøre det arbejde færdigt, som man har startet.

    Og lige en kommentar til Susan, der er rigtig mange der ikke får bøjle på her i DK. Der skal virkelig meget til. Vores tandlæge kæmper op ad bakke og i modvind for at yngste skal have rettet tænder, men de siger nej.

    Helle, du er en super mor :o)

  • Læg en kommentar