0 In Kraveben

Skubbet ud fra 5-meter vippen

Mountainbiken skulle støves af i aften og jeg var en lille smule nervøs, da jeg mødte op. Jeg plejer nemlig ikke at køre med på det hold.

Knuden i maven blev kun større, da jeg hørte, at vi skulle starte med at cykle ned ad trappen til skoven, for at træne teknik. Og jeg kunne ikke nå at vende om.

Jeg cykler ikke ned ad trappen 🙁

Og jeg hader tekniktræning, som er lig med at cykle op og ned og op og ned af de samme stejle bakker og skrænter nede i skoven 40 gange. Det er kedeligt, stressende og sindsygt angstprovokerende.

Men jeg er NØDT til at gøre det.

Ellers giver det ingen mening, at være mødt op. Det er så pinligt at sige, at man ikke tør, ikke har lyst, ikke vil …. så jeg prøver … selvom jeg kender udfaldet.

Indimellem er jeg nødt til at bruge mine 2 brækkede kraveben som undskyldning for min angst, selv om sandheden er, jeg heller ikke turde før.

Hårdt presset og med hjertet oppe i halsen, står jeg op i pedalerne, mens jeg skrækslagen styrer cyklen ned af skrænten med SKRIGENDE bremser. Jeg er nødt til at gøre det … nu da jeg er kommet.

Jeg kan ellers godt li’ at køre på min mountainbike og jeg kan li’ at cykle i skoven. Det er god motion.

Men tekniktræning i Kongebroskoven er for mig, som at blive skubbet ud fra 5-metervippen.

Jeg er så lettet når det er slut og ingen skubber mere. Og jeg har slet ikke lyst til, at tage turen ud over kanten selv.

Jeg var trist, da jeg kørte hjem i aften.

Jeg er nok nødt til at cykle mine egne vegne, når mountainbiken skal luftes 🙁

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Første løbetur siden Hjerteoperationen

I dag skete det! Jeg har været ude at løbe for første gang siden hjerteoperation 14. juni. Emilie forsøgte allerede i sommerferien, at lokke med mig ud at løbe på...

Close