Slangeløs i Østerby

I dag skulle jeg ud på gravel tur med pigerne. Vejret var flot og mildt og efteråret står SÅ flot.

Det ville blive min 3. tur på Miss Diverge.

Dorte havde planlagt ruten og den skulle gå mod Trelde Næs og på forhånd jokede vi lidt med den tur vi havde for nogle år siden hvor vi for vild. Bare det nu ikke skete igen (ha’ ha’). Men nu var vi blevet klogere på Trelde Næs, som ikke er så let at krydse på cykel. Og der var flere i gruppen, der kendte området godt.

Først cyklede vi den flotteste tur hen over voldene i Fredericia, hvor jeg ikke har været i meget lang tid. Hvis ikke jeg havde så travlt med at styre min gravel cykel, ville jeg have taget mange flere billeder. Wow – der er flot!

Så ud langs ‘Guldkysten’ – Østre Strand – hvor mange mennesker gik tur og nogle var ude at vinterbade.

Nær Østerby punkterer Dorte pludselig og pigerne får med møje og besvær skiftet slangen på hendes gravel cykel.

Det er lidt sværere end på en racer. Jeg tænkte på mine nye tubeless hjul. Der er slet ikke slanger i, så jeg ville ikke få bøvl med slangeskift … Ingen slanger – ingen slangeskift.

Dorte havde heller ikke slanger med.

Men hun lånte én og på den kunne hun “humpe” videre på et baghjul, der hoppede lidt (for slangen passede vist ikke helt). Damn – de er dygtige de piger … at de overhovedet fik skiftet den slange.

Vi fortsatte af nogle asfalt veje. Asfalt – grus – asfalt – grus. Så fin en tur, lige efter min smag.

Og vi kom helt ud til Trelde Næs.

Der er SÅ smukt. Jeg kunne kigge hjem til Strib.

Vi blev vist ind på de fineste, farbare små spor, velegnede til både MTB og gravelcykler, og kørte ad asfaltveje væk fra Trelde igen.

Ved Østerby begyndte min cykel pludselig at hoppe. Hvad fanden i helvede? (Undskyld mit franske).

Baghjulet var totalt fladt!?

OK?

Hvad gør man så?

Hvordan skifter man slange på en slangeløs flad cykel???

Tubeless skulle efter sigende lappe sig selv? Men flad som en pandekage forblev cyklen og det piplede ud med mystiske væsker, selvom vi prøvede at pumpe luft i.

Godt så. Her sluttede min 3. cykeltur på den nye cykel.

Tilbage var bare, at sætte den ene cykelsko foran den anden og GÅ.

Æv!

Og så lige på en dejlig solskinsefterårsdag, hvor jeg havde gode ben og bare lyst til at cykle og cykle og cykle.

Heldigvis kunne jeg blive hentet af Karinas mand (han er lokal og vidste lige præcis hvor vi stod), for min egen mand er indisponibel – han er selv ude at cykle.

Og mens pigerne cyklede videre uden mig, blev jeg og Miss Diverge samlet op og fragtet helt hjem til Strib i bil. Tak for hjælpen, Bjarne!

Bortset fra defekten, var det en FED tur og jeg vil bare ud at cykle igen. Cykle og cykle.

Jeg kan ikke vente, med at komme ud at cykle igen!