I morgen sker det: Den årlige medhjælperfest i Danmarks Cykel Union står for døren. Vi skal på weekendophold, og spise og drikke for al Kajs frivillige arbejde ved Post Danmark Rundt. Og for første gang i de 10 år, jeg har deltaget, skal jeg ikke have min cykel med! “Cykelløbet” (som de kalder det) lørdag eftermiddag før festen, plejer ellers at være én af de sjovere oplevelser den weekend. Men i år er jeg ikke i racercykelform, så jeg springer turen over og drager cykelløs til Taastrup.
Cykelløs har jeg ikke været i dag. Fredagen blev rundet af med en OK MTB tur, hvor jeg med større eller mindre succes halsede efter gruppens øvrige 19 deltagere i forsøg på at hænge på gennem det mudrede dynd af en rute.
Succeser har jeg ellers haft masser af denne uge. Jeg har f.eks. lært at lave formularer i Sitecore. Jeg har redesignet en hjemmeside (Topsecret! Må ikke offenliggøres før 1. december) og så har jeg lært nyt om præsentationsteknik og burde dermed være rustet til eksamen i næste uge.
Kaj steger lam. Ilden buldrer i brændeovenen. Jeg nipper til rødvinen, mens jeg bestiller billetter til Abba The Show over internettet.
Jo. Det har været en dejlig uge.
2 Kommentarer
Charlotte Aaris
5. november 2010 atDet lyder til at bliver en rigtig god weekend ,men gode oplevelser og god mad. Turen idag på MtB måtte jeg nøjes med at deltage i halvt, da jeg havde problemer med at styre min “nye Mtb ” den ville ikke makke ret. Jeg håber vi 2 kan få rigtig mange gode timer sammen på Mtb jeg nyder dit selskab. God Weekend.
Helle
5. november 2010 atJa – vi må tage en “Kvinde, kend din nye cykel” tur en dag 🙂