0 In Motionscykling

Smalle dæk i oktober

Smalle dæk i oktober? Det er ikke ofte, Lille Frøken Cannondale kommer ud på den her tid af året. Som regel har jeg helt skiftet til cykler med bredere dæk og nogen gange er jeg sågar begyndt at spinne på den årstid.

Men med weekendens gode vejr, blev Baghjulets gr. D enige om en landevejstur på smalle dæk i dag.

12 på tur i går – 12 på tur i dag.

Og sikke en god gruppe vi havde! Claus lavede en tur til os, der gik ned omkring Husby og Ørslev.

Det var jævn, homogen kørsel af den slags, hvor gruppen bare glider samlet op af alle bakkerne og man sidder godt i læ med 29 km/t og synes ikke man laver noget som helst. Og så den stille summen af snak ned gennem rækkerne, mens alle holder et jævnt pedaltråd og en god, stabil kadence – det er bare så hyggeligt..

DET synes jeg faktisk er federe, end at sidde alene på bjergene i Provence!

Og hold nu op – det er jo ren luxus at komme på asfalt, efter en graveltur som den i går.

Jeg kan notere 187 kørte km siden fyraften fredag eftermiddag. Det har været en god cykelweekend.

Stakkels Kaj lå begravet i VVS arbejde, da jeg kom hjem. Han har løst vores problemer med en eller anden “prop” der har været i vandrørene bag vaskemaskinen.

Jeg laver en æblekage med flødeskum til ham i eftermiddag – I ved: Vejen til mandens hjerte, går gennem hans mave 🙂

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar