0 In Torsdag

Snart clean igen

Torsdagsturen i aftes, gav yderligere 53 kilometer på kontoen. 92 kilometer mere, så runder jeg 4000 kilometer i år!

Jeg var for resten hos min neurolog forleden, som opfølgning på den Topimax kur jeg har taget de sidste 3 måneder, mod min migræne. Jeg bad hende, som noget af det første om, at komme UD af det giftige lortemedicin!

Der har været en bedring i migrænen, men nogen mirakelkur, har det ikke været. Det er også det, der er min erfaring med medicin mod migræne – det ender altid med at være et valg mellem pest eller kolera (medicin med bivirkninger eller migræne).

For der har været en masse bivirkninger. Bla. har jeg ikke kunnet spise under mine lange træningsture (Topimax giver problemer med maven) – og så har jeg været ufattelig træt.

Neurologen sagde, at hun aldrig nogen sinde havde haft en patient, der havde cyklet 3000 kilometer, under en 3 måneders Topimax kur!

Topimax er epilepsimedicin, som man har fundet ud af, i visse tilfælde også har en gavnlig virkning på os, der har migræne.

Der er en stor rød trekant på æsken. På indlægssedlen står der (ud over alle de skrækkelige bivirkninger, jeg har været nødt til at fortrænge), at man ikke må køre bil, ikke må stå ved farlige maskiner, ikke må drikke alkohol og ikke må cykle (!!).

Jeg har gjort det meste alligevel …

Uden at kende noget til dopinglister og cykling og virkninger af træning og medicin, mente neurologen ikke ligefrem, Topimax’en havde gjort noget godt for min cykeltræning.

Der er 15 dage til jeg cykler til Paris.

Jeg er så lorte-hamrende-træt, at det eneste jeg har lyst til at lave i min sommerferie er, at lægge mig ned og sove i 3 uger!

Men nu er jeg da heldigvis på medicinafvænning. Om ikke andet, så gør de der medicinkure jeg har haft hver 15. år i mit migræneliv, at jeg bliver helt glad for kun at have migræne, bagefter.

Pyyyyhh – jeg er snart clean igen.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Tøj der fortæller

Fredag i svømmehallen. Klokken nærmer sig 06.00. Jeg klæder mig på efter morgenens 1000 meter svømning. Jeg er helt alene i omklædningsrummet. Men bunker at tøj omkring mig, fortæller hver...

Close