0 In Motionscykling

Sneklædt Munkebjerg

Turen i dag blev 82 kilometer lang – min længste i år og min 2. tur på den nye Cannondale.

Det blev en god tur – og jeg tror vitterlig ikke, der var nogen der frøs.

Nikoline ville på Munkebjerg, så Kaj ledte os ad de små veje mod Vejle.

Her trillede vi først NED af golfbakken – noget af en prøvelse for mig. Ned i hornene og prøve at ligge der på en nedkørsel (Mallorca fortræning). Uff – jeg kan med nød og næppe nå bremsen med min langefinger. Jeg må have de greb justeret inden Mallorca. Det er virkelig væmmelig, ikke at kunne bremse!

Videre ud af Ibæk Strandvej og op ad Munkebjerg. Hvor var det flot, med de sneklædte skråninger i dag.

helle_munkebjerg_sne550px

Der var meget trafik. Folk har ferie og er ude og køre “søndagstur”.

På Munkebjerg bakkens aller stejleste sted, blev jeg overhalet af et par Brian-biler, netop som jeg skulle til at rejse mig op i pedalerne og tage de 30 sidste lede tråd mod bakken. Jeg har ikke rigtig lært at stå op i pedalerne på Cannondalen (den er så mærkelig…) – så jeg stod sgu af og trak de sidste meter op.

Pyt med det – jeg har kørt op massevis af gange og skulle ikke bevise noget for mig selv i dag. Pokker til liv, at VADE i cykelsko på en stejl bakke.

Jeg er faktisk rimelig mørbanket i aften. Træt i arme og ben og ryg og nakke … jeg kan godt mærke, det er lang tid siden, jeg har været ud på en længere tur.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Udsigten fra min liggestol

Close