1 In Uden for kategori

Søndag hos Emilie

Kaj og jeg tilbragte vores 35-års kæreste dag hos vores ulykkelige datter, som er i sorg over sin trafikdræbte veninde. 

Vi gik en tur til stranden med Millevovsen og mens vi sad der, modtog Emilie video-klippet. Hun havde allerede set det én gang og nu så vi det sammen.

Videoklippet viser veninden, som synger og spiller guitar for sin veninde ved dennes bryllup i lørdags. En sang, veninden øvede i Emilie og kærestens stue, mens hun lærte de svære guitar accorder. At se veninden synge og spille Coldplays “Green Eyes” foran brudeparret og alle bryllupsgæsterne, når man tænker på hun 2 dage efter døde så tragisk – hvor var det gribende.

Så flød tårerne igen.

Emilie ville gerne have vi tog med ind og lagde blomster på “mindestedet”, som de kalder det sted, veninden blev dræbt. Så jeg havde købt røde roser og lys med hjemmefra.

Vi kørte ind til Århus Universitet og parkerede Das Auto, faktisk lige bag venindens hjem, bare få hundrede meter fra ulykkesstedet.

Vi gik turen op ad vejen, hvor veninden cyklede den morgen. Masser af cyklister kom kørende denne solrige søndag. Krydset er stort, oversigts forholdene er gode. Der er cykelsti og trafiklys. Det virkede som et trygt kryds, at cykle igennem.

Ved krydset lå masser af blomster, breve og der stod levende lys.

Jeg lagde mine roser.

Emilie tændte lysene og hun gen-tændte også alle de lys, der var gået ud. Hun tog et billede til venindens kæreste, som ikke har kunnet gå derned.

Bilisterne der holdt for rødt i krydset kiggede og pegede med alvorlige miner.

Og så stod vi der og Emilie fortalte os det hele igen.

Hvorfra hun selv var kommet kørende tirsdag morgen på vej i skole. Hvad hun havde set, venindens cykel, hvor lastbilen holdt, hvad der blev sagt og gjort, telefonsamtalerne, visheden, chokket.

Efter en tid gik vi tilbage til bilen.

Vi satte os ind for at køre hjem til Skæring. Vi tog samme vej retur og holdt for rødt i krydset. Jeg ser nu en kvinde med sin cykel, der står og kigger på alle blomsterne ved mindestedet.

“Fuck!! Det er Connie!”, Emilie kaster sig ned i bunden af Das Auto.

Det er krise-psykologen – hende Emilie fyrede efter bare én session. Hun kunne ikke bruge hende.

Kaj gassede Das Auto op og vi kørte ud af krydset og hjem til Skæring.

Her så vi billeder af veninden, spiste nødder og drak Schweppes, inden Kaj og jeg drog hjem til Fyn igen. Emilie havde en aftenaftale ved “mindestedet”. Bruden fra i lørdags (hende der sendte videoklippet) er komme hjem fra bryllupsrejse, for at deltage i begravelsen.

Det er i morgen. Veninden skal begraves i den fine kjole, hun havde på til brylluppet i lørdags.

Efter begravelsen venter en hverdag. Emilie er besluttet på at gennemføre den kandidat i Antropologi, veninden ikke fik lov at gøre færdig.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lene
    4. september 2017 at

    Hvor er det trist og sørgeligt. Jeg kan godt forstå, at Emilie har brug for at se stedet, at tale om det og at gense gode minder på billeder og video. Godt hun har jer til at være med i sorgen.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Mandag i solskin på Mallorca

    Her har vi dagens turleder, med hvem jeg har cyklet 106 dejlige, solrige kilometer i dag. Han er i færd med at plukke roser til alle damerne i sin gruppe...

    Close