0 In Mallorca

Lis’ ilddåb

I dag var første dag med planlagte tur og jeg havde turleder tjansen, af den simple årsag, at jeg havde en Garmin med ruten i.

18 mennesker ville ud at cykle med gruppe D. Det er saftsusemig en stor gruppe, især i fremmed terræn!

Jeg startede med at stille os i en rundkreds og lave en makker-ordning. Makkeren på din venstre side, skal du holde øje med resten af dagen. Den forstod de fleste – selvom vi lige måtte igennem en “jegforstårdetikkeogerdetminhøjreellerdinhøjreellerstårdutilhøjreellervenstreformig”.

Vi kørte ud og fra starten var der meget opsamlingskørsel. Som turleder måtte jeg både rumme frustrationerne fra dem, der synes der blev kørt for stærkt og dem der syntes det gik for langsomt.

Jeg kom lidt på skiderne, da vi kom til Campanet og en spansk gendarm stoppede os på vores rute og sagde, der var spærret pga. omkørsel. “Naaaaaaj!” – Hvordan forklarer man så en politimand på sit bedste skole-fransk (nåh nej, vi er i Spanien), at det går slet, slet ikke for min Garmin siger jeg skal den der vej, og hvis jeg kører af ruten, kan jeg ikke finde rundt mere.

Nej, hvor jeg savnede Søren og Carl-Ove – mine hjælpeturledere fra sidste år, som ikke er med i år.

Men så trådte mine 15 hjælpe-turledere til for første gang. Alle ville hjælpe og havde en god ide til, hvad vi skulle gøre. Jeg udvalgte Johannes og Stig som mine afløsere. De hjalp os omkring byen ved hjælp af gammeldagspapir kort.

Vi fandt hen ad vejen vores rute igen og fik kørt nogle dejlige ruter med gode bakker.

Frokost i Pollenca – en hel time i pragtfuldt solskin.

helle_pollenca

Nu meldte min Garmin pludselig om lave batterier. (Satans!! Man skal huske, at der ikke er strøm om natten, hvis man tager nøglekortet ud af stikket).

NU var jeg nødt til at bede om hjælp hos Lis, som havde ruten i sin spritnye Garmin. Det blev Lis’ ilddåb som Garmin vejviser og hun klarede det godt.

Hun dirigerede os til Cala Vincent, hvor vi holdt et dejligt stop.

helle_calavincent

Det blev også Lis, der skulle vise os hjem. Et stykke efter lagunen melder Lis, at vi er kørt af ruten. Jeg hørte det desværre for sent, så jeg fik ikke stoppet gruppen og ingen hørte efter hvad Lis sagde.

“Sådan er det altid!”, sagde Lis. “Der er aldrig nogen, der hører efter hvad jeg siger og så kan det også være lige meget. Det er DERFOR jeg ikke gider være turleder derhjemme”.

Jeg fik stoppet heeeele gruppen, som var laaaangt væk. Jeg dirigerede ALLE tilbage – gammelt orienteringsløber trick. Hvis du er løbet forkert, kør tilbage til der, hvor du sidst havde ruten. “Neeej, det er langt væk”, mente Lis. Men nej – så ku’ de lære det ku’ de .Vi skulle tilbage.

2 km retur på den stærkt befærdede vej (som vi kørte på ved en fejl) og vi fandt vores lille dejlige cykelvej, som Lis’ Garmin viste os ind af. Vi fik en pragtfuld hjemtur her og var glade for, vi havde valgt at finde tilbage til ruten.

Pyyyyyyhhhh – vel hjemme. Det blev til 88 km. I morgen deler vi nok den store gruppe F og store gruppe D over i 3 grupper. Jeg tror det bliver bedre.

Efter turen, tog jeg 30 minutters svømning i poolen, som jeg havde helt for mig selv – det var bare rigtig godt og gav faktisk højere puls, ende jeg havde haft på cykelturen.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
VVS drenge i fuld sving

Mine VVS håndværkere er ankommet og er i fuld sving med at løse alle mine problemer med varmtvandsbeholderen, som gik død i går. Den næste håndværker, jeg skal ud at lede...

Close