3 Udgivet i Vintercup

Solo-Pia på Helles cykel

Pia og jeg nåede ud til første post på dagens vintercup . Aaijjj, alt det mudder!!! Havde lige fået cyklen til at køre igen efter jule MTB turen nu kan jeg start forfra med rengøringen.

Jeg er træt af mudder!

Nå, men ved første post punkterer Pia! Nedtur for par nr. 154!

Det der med at medbringe ekstra MTB slanger, det bruger vi ikke, Pia og jeg. Vi kan alligevel ikke finde ud af at skifte slange derude i terrænet, med kolde fingre osv. I øvrigt bruger vi heller ikke at punktere – det er vores første vintercup punktering i 6 år!

Aaijjj jeg havde ikke lyst til at fortsætte solo.

Men det havde Pia, så vi byttede cykler.

(Høje) Pia besteg min lille-bitte mountainbike og piskede videre, siddende med knæene omme bag ørerne (Hvor så det skægt ud!!!).

Og jeg begyndte at trække Pia’s punkterede Trek de 3 kilometer tilbage til målområdet.

Pias flade Trek - nedtur for par nr. 154

Alle de medlidende kommentarer jeg fik fra forbipasserende meddeltagere og konkurrenter.

Knap 1½ time efter start kom Pia i mål solo og på min cykel. Det havde været hårdt og koldt og glat derude. Spørgsmålene havde hun ikke haft så meget held med, at svare rigtigt på og ruten havde været barsk. Selvfølgelig lå flere at posterne placeret omkring Munkebjerg bakkerne.

Nå – vi håber på bedre held næste gang, gør vi.

Første søndag i februar går turen til Svanninge Bakker på sydfyn og det skal også nok blive sjovt!

Solo Pia i mål på Helles mountainbike

Andre blogindlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Sus
    6. januar 2008 at

    Hej Helle
    Sikke en hyggelig hyggeblog du har her.
    Jeg har også været på jeres fine hjemmeside. Den er virkelig pæn og overskuelig og må jeg spørge, om I selv har lavet den fra bunden eller om I har brugt skabelon? Og hvilken udbyder har I?
    Godt Nytår til dig og dine

  • Svar
    helle
    6. januar 2008 at

    Hej Sus.
    Vores hjemmesider ligger hos http://www.web10.dk som har et gratis cms system, der hedder Active Builder. Ikke vildt avanceret, men tilgengæld meget simpelt. Der ligger en demo, man kan prøve sig frem i og der er flere forskellige skabeloner.

  • Svar
    Sus
    6. januar 2008 at

    Hej Helle,
    Tak for dit hurtige svar. Jeg må prøve mig frem.

  • Leave a Reply to Sus Cancel reply