I har været en af den slags dage, man kan leve længe på. Kaj og jeg tog turen til Skæring.
Her startede vi dagen i Emilies have. Bøgehækken var blevet grøn siden vi var der sidst og i dag bagte solen. Da vi flyttede Emilie ind den januardag snakkede vi om, hvor dejligt det ville blive at besøge hende når det blev sommer – og nu var det nu.
Madkurven var pakket og vi gik til stranden. Her var ro og hygge.
Hvor fik vi bare slappet af!
Nikoline sluttede sig til os, da hendes vagt i Webike var slut.
Vi kom til at snakke om, at det faktisk er 3 år siden vi 4 sidst var sammen på en strand.
Dengang var det på Palawan – faktisk er det i dag 3 år siden Kaj var på herretoilettet sammen med den Filipinske præsident. (Heldigvis ikke den præsident Filipinerne har i dag – ham ville jeg nødig møde nogen steder. Heller ikke på et herretoilet!)
Og min første tur i vandet var i dag. Skønt!
Nikoline og jeg måtte gå laaaaaaangt ud i det lave vand ved Skæring Strand, for at blive dykket. Og det var slet ikke koldt 🙂
Mille-vovsen – hun hentede pinde og dykkede efter sten hele eftermiddagen og …. (av, nu er vi igen ude i noget kriminelt med den vovse …. )
Hun var godt træt da lørdagen sluttede, som den begyndte: Hjemme i Emilies frodige have, med grillmad og hygge, ro og god tid.
En af den slags dage man bare er taknemlig for at få.
No Comments