
I går, da Tour de France feltet kørte 2 gange op af Mont Ventoux, og danske Jonas Vingegaard overraskede alt og alle ved at køre fra den gule trøje, sad jeg og tænkte på, om jeg mon kan cykle op af det bjerg til september?
Jeg gik på Strava, for at finde det stejleste bjerg jeg hidtil har prøvet at cykle op af. Jeg fandt et af bjergene på Korsika.
Jeg kom til at kigge på nogle segmenter og leadboards. I rækken af kvinder, der havde cyklet op af det her korsikanske bjerg, lå jeg nummer trehundrede-og-et-eller-andet.
Jeg prøvede så at ændre filtret, for at se hvor mange kvinder i min aldersklasse, der havde cyklet op der? Nå? Det bragte mig noget højere op i klassementet.
SÅ prøvede jeg at sætte filtret sådan, at jeg kunne se, hvor mange kvinder i min vægtklasse der havde cykle op af bjerget – og VUPTI – Mam-Helle lå nr. 1 i klassementet! Af kvinder, der havde cyklet op af det bjerg, var jeg den hurtigste i min vægtklasse!
Og sådan endte jeg alligevel som en vinder 😀
Ingen har sagt noget