0 In Ferie

Sommerferien 2020 går på hæld

Sommerferien 2020 er for alvor slut. I morgen kl. 5.30 ringer mit vækkeur og hverdagen går i gang igen.

Dagen i dag har været varm – 32gr på terrassen. Over middag trak vi i cykeltøjet og cyklede en tur til Bogense.

Vind i håret og luft under vingerne – aaaahhhhhhh.

Gad vide hvor mange billeder jeg har taget af Kaj, bagfra og på cykel, denne sommerferie? Det er efterhånden mange. Jeg bliver VED med at ligge dernede i hans baghjul og se det ene view efter det andet, som bare er SÅ dejligt at jeg må forevige det med mit retro-lommekamera.

Nogle gange ved jeg ikke, om det er Kajs trimmede hofter og brune ben eller om det er udsigten, jeg falder for 😉

På havnen i Bogense gjorde vi holdt og fik en is. Her var mange mennesker og vi mødte flere cykelbekendte, som vi fik en snak med. “Det er spændende om vi kommer til Provance…”, spurgte de. Den sætning har jeg hørt flere gange her på det sidste.

Smittetrykket stiger. Ingen ved hvad der sker i morgen.

Når det bliver hverdag må jeg hellere rykke SOS International for svar på min “medicinske forhåndsgodkendelse”. Det er noget forsikringsmæssigt, man skal have styr på, hvis man rejser ud inden for 3 måneder efter et indgreb, som det jeg fik lavet i juni.

Cykeltræningen går i hvert fald planmæssigt. Det blev til 785 km i sommerferien.

Jeg sagde ja til et såkaldt genoptræningsforløb, men da fysioterapeuten ringede til mig denne uge for at lave aftale og fortalte mig hvad det gik ud på, sagde jeg nu alligevel nej tak til selve træningen. At skulle tage fri fra arbejde, for at sidde på en kondi-cykel på et træningshold med andre hjertepatienter – nej, den del klarer jeg selv.

Til gengæld har jeg takket ja til “tema-undervisningen”, som er teoretisk undervisning med overskrifter som ‘hjertet og risikofaktorer’, ‘Mad (for dit hjertets skyld)’, ‘Mental sundhed og medicin’, ‘Fysisk aktivitet og livstil’. Man kan altid lære noget nyt. Det er 4 mødedage fordelt over 2 måneder. Det er til at overse.

Grillen simrer. Kl. er så mange, at temperaturen er ved at være til at holde ud på terrassen. Om lidt vil jeg nyde feriens sidste aftensmåltid med Kaj. Vi er udhvilede og restituerede og klar til møde hverdagen igen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Aften i haven

Aften i haven - solen skinner. Jeg planlægger, hvor jeg skal stille min hængesofa, når den kommer på torsdag. Måske her? Den sidste krog i haven, hvor solen skinner om aftenen?...

Close