0 In Motionscykling

“Spred jer! Politiet tæller os!”

Det kan godt være det er os, der er lidt små-paranoide i denne Corona tid, men der holdt en politibil med 2 betjente i og gloede på os, da vi mødte til træning ved Baghjulets startsted i aften. Holdt bare stille oppe på vejen og gloede.

Og der gik heller ikke lang tid, før nogen råbte:

“Spred jer! Politiet holder der oppe og tæller os!”

Og så kan det nok være, folk fik sig spredt ud i grupperne. Og heldigvis kunne man ikke tælle til mere end 45 og vi må være 50.

5 minutter efter var vi på vej ud på cykeltur i grupperne. For sådan er det i en cykelklub. Man mødes til træning og står lige og snakker i 5 minutter og så spredes man for alle vinde, i hele Trekantsområdet, på cykelture i grupperne og ser ikke mere til hinanden.

Det var i hvert fald ikke vores lille gr. D der overtrådte forsamlingsforbuddet for udendørs idræt. Vi var 4!

Men vi fik en fin tur på godt 40 kilometer i frysende kold blæst. “Det er først på sæsonen”, sagde vores turleder og kørte uden en enkelt hård bakke.

Åhhhh, ja. Aldrig har det da været så meget “først på sæsonen” for mig, som det er i år.

På vej hjem mødte jeg én jeg kendte. “Hende” med krøllerne der:

Aj, gas. Det’ Kaj! Og hans krøller blafrede i den stive vind på vej hjem til Strib.

Nu har jeg fået mig et bad og vil smide mig i sofaen med en Kaffe Latte og lade varmen brede sig.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar