0 Udgivet i Bakker

Stærk eller svag?

Det ser ud til de hurtige drenge i gruppe A begynder at føle sig lidt ensomme deroppe, nu hvor de har fået "de langsomme" sat af.

I hvert fald bekendtgjorde de i aftes, før tirsdagstræningen, at de ville køre opsamlingskørsel i aften, så hvis nogen havde lyst til at prøve kræfter med hurtiggruppen, så havde de altså chancen nu.

Det startede ellers så godt i april. Rigtig mange flyttede over i gruppe A. Det gav lidt mere luft nede hos mig og The Boyzzz i gruppe B – hvilket igen gav luft i gruppe C og D.

Men efterhånden blev de hurtige i gruppe A kørt i form, det blev sværere og sværere for den langsomme halvdel af gruppen at hænge på – én for én gav de op – og rykkede ned. Gruppe B blev større og større. Niveau forskellen mellem de hurtige og de langsomme blev også større og større.

Det er da heller ikke altid sjovt at "hænge i neglene" efter nogen, der er stærkere end én selv. Det ved jeg da alt om!

Ydmygende, at være den der skal ventes på hele tiden. Væmmeligt at køre med pulsen bankende i halsen og syren brændende i benene hele tiden (65 kilometers interval – auuwww).

Nej – så er det meget sjovere at rykke en gruppe ned. Pludselig er man blandt de stærke. Pludselig vinder man bakkespurterne. Pludselig har man overskud. Man får sine pauser, mens man står der på toppen og drikker vand og slapper af og venter på, at sidste mand(/kvinde) kommer halsende op af bakken.

Om man er stærk eller svag? Det er udelukkende et spørgsmål om, hvem man sammenligner sig med. Så enkelt er det.

I aftes kom gruppe A og gruppe B hjem med samme gennemsnitshastighed.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar