0 In Arbejdslivet

Stakkels Benjamin

I dag blev jeg ringet op af Benjamin. Han ville gerne tale med “formanden for freelancebureauet” …

Formanden for freelancebureauet!? Det måtte jo være mig. 🙂

Benjamin begyndte på sin tale. Han ville gerne sælge mig et erhvervsabonnement til min mobiltelefon. Han hakkede og stammede … og netop som jeg skulle til at afvise ham, greb han mig om mit moderhjerte.

FOR HELVEDE! Hvor er det bare synd for Benjamin!

Han har sikkert pisse meget brug for det lorte-job han sidder her og udfører (og han er faktisk heldig overhovedet af have noget) og så han sikkert også hårdt brug for lønnen  – hvem ville ellers gide sidder der – og lønnen ville han sikkert ikke engang få særlig meget af, når nu jeg takkede nej til tilbuddet lige om lidt?

Lur mig, om han ikke allerede har fået 20 afvisninger i dag …

Og kl. var ikke engang 11 endnu?

Ville du kunne bære, at afvise Benjamin? Jeg kunne næsten ikke ….

Men jeg har vitterlig ikke brug for flere erhvervsabonnementer.

Nænsomt takke jeg nej – lige så sødt jeg kunne.

Benjamin sprang til plan B og begyndte at snakke mobil dækning. Nænsomt takkede jeg nej igen (jeg har heller ikke problemer med dækningen hos mit selskab). Benjamin hakkede og stammede … omsider fik vi ringet af.

Jeg havde sgu helt ondt i maven.

Men så ringede telefonen igen. Denne gang var det ikke en usikker “Benjamin”, men en hurtigsnakkende moden og temmelig overlegen kvinde. HUN kunne sit kram og hun ville sælge kuglepenne. Pengene ville gå til et godt formål – et formål mit bureau sikkert gerne ville støtte …

Og hun snaaaakkede ….

Hende afviste jeg også.

Men DET var sværere. Jeg måtte blive kradsbørstig. NAAAAAJ TAK, blev der sagt!!

Det koster penge, at tjene penge”, sagde damen skråsikkert. “Jeg ved det. Jeg har selv været selvstændig”.

Hvodden pokker er du så endt som telefonsælger?!  Amatør! Jeg håber det går bedre for mig!

Grrrr …. Mokke! Sjovt nok havde jeg det meget bedre, da jeg havde fået hende givet tørt på.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Betal og vær glad, fru Stougård!

Nu har jeg rundt regnet været skatteydende borger og bilist her i Middelfart i 15 år. Og jeg har vel rundt regnet parkeret på den her plads, hvad der svarer...

Close