3 In Hverdagen

Stakkels Lene

Jeg er ikke tilhænger af Lene Espersen eller hendes parti for den sags skyld. Hvorvidt hun har passet sit job ordenligt eller ikke, har jeg heller ikke hængt mig voldsomt meget i (grundlæggende synes jeg i hvert fald politikere skal have lov til at holde deres ferie, lige som alle vi andre).

Men det vi så i går ….. helt ærligt …… altså, sådan kvinde-til-kvinde – eller bare menneske-til-menneske: Stakkels Lene!

Så sidder hun lang pokker i vold nede i mellemøsten i embeds medfør, mens vi andre følger med i hvordan hendes partifæller “kupper” hende bag lukkede døre. Og så lander hun hjemme i Danmark midt på eftermiddagen (og bliver sluset ud af bagdøren), for så at slutte dagen med et pressemøde, hvor hun (uanset spørgsmålene) igen og igen svarer, at hun “selv har valgt” at trække sig “for partiets skyld” og iøvrigt “tak for al den opbakning” hun blev mødt med (?!).

Det kan man da i sandhed kalde en lorte-dag-på kontoret!!

Stakkels Lene …

Jeg håber du kom godt hjem i aftes. Jeg håber din mand ventede på dig, med dine lune tøfler. At du nåede at give dine børn et knus inden du gik i seng og at du i øvrigt har fået en god nat søvn i nat.

Det er fredag. Kaj synes jeg burde tage mine “vippe sko” på og gå til Borgmesterens 25-års jubilæums reception. Jeg nøjedes med at lave et brag af et gavekort til ham (frit valgt til ét af Baghjultes 3 motionscykelløb – inkl. Bianchi Melfar 24 – det bliver spændende om han kommer). Jeg bliver hjemme. Jeg har sendt min formand til reception i stedet for. 🙂

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Lizelotte
    14. januar 2011 at

    Nej politik er godtnok møgbeskidt. Jeg havde faktisk også lidt ondt af hende, men synes hun optrådte vældig værdigt på tv igår.
    (og jeg er bestemt heller ikke fan eller konservativ).

  • Reply
    Helleq
    14. januar 2011 at

    Kan kun give dig helt ret.. Det var ikke en ordentlig måde at behandle et menneske på, uanset køn, politisk holdning eller stilling!

    Men man kan håbe på at de konservative med tiden bagtaler hinanden så meget , at de helt forsvinder ?!

    Men som du også skriver, så er et ordentligt bagland og et knus, når man kommer hjem helende for næsten alle møgdage på jobbet 🙂

    God weekend

  • Reply
    Fru E
    14. januar 2011 at

    Jeg er ikke helt modstander af deres politik, men der er for meget fnidder og jeg forstår simpelt hen ikke, at de ikke kan kaste med mudder inden for egen bane i stedet for uden for, hvor alle kan deltage.

    Synes som I også, at hun klarede pressemødet godt. Og jeg har ondt af hende – også selv om jeg synes nogle af hendes beslutninger har været forkerte. Men hun er bare et menneske.

    Og den forbandede presse er dælme også med til, at piske hønsene op!!

  • Læg en kommentar