0 In Kraveben

Stensikkert uskyldig

Hen ad halv otte, kom min mand hjem i aftes. “Ich hab’s geschafft”, stod der på hans T-shirt.

Han gik næsten straks i gang med, at pakke sin kuffert igen. Arbejdsugen ligger i Brøndby og toget gik mandag morgen.

Men forinden opstod der et problem.

Hvor er mine underbukser!?”, spurgte han mig – hans hustru.

Jeg lå lige da med ispose på min skulder. Jeg havde FORBANDET ondt i går. Og jeg vidste ikke hvor hans underbukser var!

“Jamen, jeg vaskede dem alle sammen, sidst jeg var hjemme og jeg hængte dem op på tørresnoren!”

“Ok..?”

De er heller ikke her … de er heller ikke der!!! De kan da ikke bare forsvinde!”

Næ – underbukser forsvinder ikke bare …

“Har du haft nogen inde i huset, der har ordnet vasketøj?!”

Jeg havde ikke haft nogen inde i huset – overhovedet. Slet ikke nogen, der kom for at ordne hans vasketøj 🙁

Faktisk har mit hus nu ikke været gjort rent, siden husmoderen brækkede kravebenet – og det er en måned siden nu. Og hænge vasketøj OP på en tørresnor med én hånd, kan jeg ikke. Jeg burde være så godt som frikendt for mistanke, vedr. hans forsvundne underbukser …

Så lød der pludseligt et suk “Nåååååhhh …..”.

(Nu vidste jeg, at han var kommet i tanke om, hvor han havde lagt sine underbukser). Ikke flere spørgsmål  …

I stedet gik han ud og tømte tørretumbleren, for hans tøj. Åbenbart havde det ligget der,  siden sidst han var hjemme. Det vidste jeg ikke engang. Tørretumbleren har jeg heller ikke rørt. 🙁

Og så pludselig, pist væk var han igen.

Farvel og tak for besøget. Vi ses på torsdag, eller engang når VM i Landevejscykling er overstået ….

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Himmelsk menu

Jeg tog varmt bagerbrød med hjem fra svømmehallen her i morges. Emilie har nemlig flere gange i denne uge fået muggent brød med i madpakken!! YRDDKKKKK!!!!!! Det er fordi hun...

Close