3 In Arbejdslivet

Stikkelsbær? Nej tak!

Jeg tager shorts på i dag. Altså pæne shorts. Man må nemlig gerne vise ben på kontoret, når man er kvinde.

Er man derimod mand, så er det en anden snak! Stikkelsbær er ikke velset på pæne kontorer! Det kunne jo skræmme kunder væk! Har du måske tillid til en mandlig bankrådgiver i stikkelsbærben og sandaler. Nej, vel?

Nå – nu er hverken Kaj eller jeg ganske vist ansat i bankverdenen. På min arbejdsplads er der (mig bekendt) ikke nogen dresscode. På Kajs arbejdsplads er der derimod, så vidt jeg har forstået, nogle mere eller mindre uskrevne regler og politikker, der forbyder de mandlige funktionærer at møde på kontoret i shorts.

Nu har Kaj faktisk temmelig pæne ben. Muskuløse. Slanke. Moderat behårede. Pænt solbrændte – han æææælsker nemlig, at gå i bare ben. Derfor går han i shorts fra april til september – i hvert fald når dresscoden tillader det.

Det gør den så bare ikke fra 08.00-16.00 – og det synes Kaj er træls.

Han synes nemlig – og det har jeg grinet meget af – at en del af hans kvindelige kolleger (og han nævner ingen navne) har mindst lige så grimme ben, som mænd kan have. Og i hvert fald grimmere ben end ham!

Men mens der er politikker omkring mænd og stikkelsbær – så er der ingen politikker omkring kvinder og appelsinhud, åreknuder, fedtdepoter o.lign. – og det synes Kaj faktisk er kønsdiskrimminering!

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Lizelotte
    16. juni 2006 at

    På Bankdata havde vi i mange år den dresscode, at mænd ikke måtte bære shorts på arbejde. Det må de godt nu – dog ikke “fodboldshorts”, det skal være pæne shorts.
    Desværre har vi ikke forfærdeligt mange cykelmotionister med pæne ben. Men nogen stykker er der da :o)

  • Reply
    Helle
    16. juni 2006 at

    Ja, shorts er jo ikke bare shorts. Der er jo forskel på afklippede cowboybukser eller fodboldshorts og så alle de pæne og smarte modeller der fåes nu om dage. Så der er da rig mulighed for at følge lidt med tiden. Kaj går KUN i pæne modeller. :o)

  • Reply
    Lizelotte
    16. juni 2006 at

    Ja og vi VED jo at cykelben er pæne ben…!

  • Leave a Reply

    Read more:
    Vintercup i Harte

    Pias og min vintercup ved Harte nær Kolding gik godt i dag. Vi havde fint cykelvejr og  fandt 7 poster. Vi svarede rigtigt på 5 af spørgmålene og fik kun...

    Close