0 In Motionscykelløb

Støtte(be)løb

Der indløb flere gode idéer til mig efter gårsdagens blogindlæg om, hvordan jeg kunne komme af med mine penge, hvis de brændte i min lomme.

Take-away mad lød en af idéerne. Mange gør det og det støtter alle de restauranter vi ikke kan besøge for tiden.

Take-away duer ikke rigtig for mig. Det ville jo fratage mig den livsglæde jeg synes det er, at tilberede et godt hjemmelavet måltid mad i mit dejlige rækkehuskøkken. I stedet støttede jeg min lokale slagter og tilberedte et græsk farsbrød med græske ovnkartofler og Tzaziki. Og maaaaasser af hvidløg – vi stinker i dag. Men det er jo lige meget. Ingen skal lugte til os.

Senere brugte jeg flere penge.

Jeg købte garn i en netbutik og venter nu på at få leveret nøglerne. Jeg er færdig med den lyserøde sweater jeg startede på i efteråret og skal nu i gang med en hvid, sommerlig bomuldsting med mønstre.

Og senere igen brugte jeg flere penge.

Jeg meldte mig til Sporti’s “Genopstandelsen – et virtuelt støtte motionsløb”.

Man tilmelder sig en distrance og vælger hvilket arrangement man vil støtte med gebyret.

Jeg valgte at støtte Sporti selv. Tidtagere, lydfolk, musikere, eventarrangører – HELE deres forretningsgrundlag er pist borte med et trylleslag!

Medhjælper i Sporti's tidtagervogn.
.

Sporti har jeg brugt og samarbejdet med i mange år og jeg håber de lever endnu, når de skal komme og tage tid til vores Tour de Vestfyn til august.

Jeg tilmeldte mig en cykeldistance på 75 km og en løbedistance på 5 km. Turene skal bare gennemføres i påsken og når man har cyklet eller løbet sin tur, går man bare ind og registrerer sin tid. Senere kan man printe sin virtuelle medalje … det var det vi i gamle dage kaldte et diplom.

Det er blevet fredag. Jeg holder ferieårets sidste feriefridag i dag og håber på en cykeltur og på at vinden lægger sig.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Pulsen op på en torsdag morgen

Torsdag morgen. Kaj og jeg er på vej til arbejde. Kaj sidder bag rettet, han kører med autopilot og den er sat til at holde hastighedsgrænsen. Det går stille og...

Close