9 In Familie

Stor tudedag

Vi har været til stortudedag på Glamsdalens Idrætsefterskole i dag. Da vi kom (lidt for tidligt) stod eleverne i rundskreds under flagstangen og spillede og sang “Om lidt bli’r her stille”. Vi hold andægtig afstand.

Bagefter gik alle elever og lærere ned og plantede deres årgangstræ. Det var dælme stemningsfuldt. Eleverne holdt om hinanden og tudbrølede  … det var lige før én selv fik fugtige øjenkroge.

Afsked

afsked

Bedsteveninderne

I nat har alle eleverne festet og sovet sammen i gymnastiksalen. Her ses Emilie og nogle af bedste-veninderne. Sekskløveret blev til et femkløver i onsdag da en af pigerne blev sendt hjem pga. druk.

Da vi kom hjem lå der brev fra Bernstorfsminde Efterskole. Der var bla. en elevliste, som vi kastede os over, for at se om der er nogen, der bor i nærheden af os.

Til vores store overraskelse og glæde, var der 2 andre piger her fra byen. 

Dejligt – for så er der måske mulighed for at lave køre/hente/bringe aftaler med en gang imellem – mon ikke , Irene?

Den tid, den glæde. NU er det sommerferie.

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply
    MrsBaloui
    30. juni 2007 at

    Skægt 😉 Mine børns kusine på snart 16 skal vist starte der efter sommerferien… Hun er også fra Middelfart 🙂

  • Reply
    Helle
    1. juli 2007 at

    Så må hun hedde Pernille? Medmindre hun er kusine til min Emilie. 🙂

  • Reply
    skumkat
    1. juli 2007 at

    Ej hvor pudsigt. Jeg gik på Bernstorffsminde Efterskole for mange lange år siden. Det var et rigtig hårdt år, og jeg var ikke særlig glad for det, men det var nu mere på grund af min årgang end selve skolen. Hvis ikke det havde været for svømmehallen og keramikværkstedet var jeg vist blevet vanvittig.
    Men det er jo lang tid siden, og som sagt mere på grund af årgangen end skolen og lærerene…
    Har de stadig obligatorisk folkedans om fredagen? Det var så sjovt!

  • Reply
    Helle
    1. juli 2007 at

    Jep – obligatorisk folkedans hver fredag i sidste time. De nuværende elever siger også, at det er rigtig sjovt.

  • Reply
    Irene
    1. juli 2007 at

    JO da… du er springfyldt med gode ideer… Havde nok luret på om ikke det var dig der havde en forbindelse til Bernstorfsminde 🙂

  • Reply
    skumkat
    1. juli 2007 at

    Det har overhovedet ikke ændret sig så… Hver fredag i de sidste to timer. Vi var delt op i hold, så når man ikke dansede gjorde man rent… I starten var det det aller værste fag, men der gik ikke mere end 2 uger så var alle vilde med det. Jeg kan stadig huske mange af dansene. Det er altså lidt skægt… Gad vide hvor mange af de gamle lærere der stadig er der? Det må jeg lige kigge på.

  • Reply
    skumkat
    1. juli 2007 at

    Jeg havde Harry Dempsey til engelsk, dengang havde han en stærk skotsk accent, men han var rigtig hyggelig.
    Og havde Henning Jørgensen i Matematik. Vi sad engang i vores klasseværelse mens vi havde matematik og kunne se over på toilettet på en af drengenes sovesal, hvor vi fangede en af drengene i en lidt udsat situation. Siden den dag kaldte vi ham “spillemand”.
    Havde Henny i tysk. Hun er virkelig en god lærer. Kirsten Mortensen i Gymnastik. Niels Thrysøe i fysik/kemi, kom engang til at spørge ham hvad der skete når en kvinde blev gravid. Jeg mente biologisk, men han troede jeg mente “fysisk”… Piiinligt! OG Niels og Torben Nikolajsen underviste i folkedans, Torben er skæg, han kørte også vores lille skole-band og var meget engageret i de musikalske talenter.
    Hvor skægt at de stadig er der. Jeg boede på hjemmet nord i det andet værelse til højre, og så vidt jeg kan se bruger de stadig hjemmet til sovesal… Jeg håber nu de har renoveret det. Ved I hvilken sovesal hun skal bo på? Det kunne være lidt skægt at vide!

  • Reply
    Helle
    2. juli 2007 at

    Endnu ved Emilie ikke hvor hun skal bo. Hun har dog kig på “det gamle alderdomshjem”, der ligger på den anden side af vejen. Hun syntes der så så hyggeligt ud.
    Forstanderen har næsten lovet Emilie, at hun får lov at slippe for et af de få 4-mandsværelser, nu da hun fra en anden skole, hvor de har boet 4 på værelsen (øøhhh – det må hun da forresten have gjort, for alle Emilies Roomies rejste hjem ..?? Emilie havde jo eneværelse de sidste 2 måneder på den gamle efterskole.)

  • Reply
    skumkat
    2. juli 2007 at

    Heh… Det var der jeg boede, i nord-fløjen. Der er heldigvis kun et /eller er det 2?) firemandsværelser i fløjene på hjemmet.
    De må have gjort noget ved det siden det ser hyggeligt ud, da jeg boede der var det bare sådan lidt gammelt.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Godt vejr til et rengøringsflip

    Sikke dog et pragtfuldt regnvejr, til et rengøringsflip. Og rengøringsflips skal som bekendt udnyttes, før de går væk. Det hører til sjældenhederne, at jeg støvsuger mine lofter og "muger ud"...

    Close