0 In Alkohol og alkoholfri

Storbededagsaften

I aftes lavede jeg en cykelaftale med Vibeke og netop som jeg havde gjort det, kom jeg i tanke om at det var torsdag og at jeg jo havde en aftale med den rare kostkonsulent nede hos Weight Watchers.

Pokkers!

Jeg forsøgte at ringe til hende, for at sige, at jeg først kom næste gang. Men hun svarede ikke.

Vibeke og jeg fik en god cykeltur. 55 km og 22,5 i snit. Det gik fint – jeg havde det godt på min cykel.

Tilbage i Middelfart opdagede jeg, at kl. faktisk kun var 19.10 – hvis jeg skyndte mig ville jeg ikke komme ret meget for sent til Weight Watchers (uhhh, sikke et besværligt navn at have i Danmark “væit våtsjers”).

Så jeg trampede forbi hallen, hvor jeg dampsvedende og iført cykelsko, cykeltøj, hjelm, solbriller og cykel (måtte tage den med ind – kunne jo ikke efterlade den ulåst udenfor!) trådte ind i lokalet hvor slankeklubben havde time.

“Undskyld jeg kommer for sent”.

Konsulenten havde som lovet lavet en personlig plan til mig. Det der tiltaler mig i deres program er, at alt er tilladt blot det indkalkuleres (også rødvin!) samt at der tages højde for, at træning kræver mere mad.

Færre regler, mere sund fornuft.

Jeg blev vejet, dog først efter at jeg havde smidt cykelsko og hjelm og tømt lommerne for slanger, pumper og bananer. Det bragte aftenvægten ned på 73,5 kg.

Resten af aftenen tilbragte jeg på sofaen.

Det skulle jeg måske ikke have gjort. For pokker hvor fik jeg ondt i balle og ben, da jeg skulle op igen. Jeg måtte humpe i seng og uanset hvordan jeg vred mig, var det som om der var noget inde i min balle, der var i klemme og gav smerter ned i benet. Først da jeg stod op, humpede i køkkenet efter smertestillende, kunne jeg falde i søvn.

Øv og av!

At ligge og sidde er noget af det, der volder mig flest problemer.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar