Da jeg havde sendt “Tjejerne” af sted i morges, gik jeg op og afleverede min chip igen. Damen i informationen spurgte mig, om jeg havde en forsikring, så jeg kunne få startgebyret tilbage. Og det har jeg faktisk – min forsikring hos Codan dækker startgebyret på Tjejvättern, lige som den ville dække Tour de Paris … hvis det kom dertil, at jeg ikke kunne cykle 1200 km i uge 29.
Herefter gav jeg mig til at få en 4-5 timer til at gå i Motala. Det var PIV hamrende koldt og det blæste 12 sekundmeter. Efter 3 timer havde jeg nærmest spasmer af kulde og jeg sendte masser af tanker til pigerne ude på ruten. HOLD OP, hvor måtte de have vind!
Hvad der mere skete, er et overflødigheshorn af dramatiske historier for sig – der er både terrorangreb, skandaler, bortkomne “tjejer” (der måtte efterlyses så langt væk som hjem til Danmark) og meget, meget mere. Alt sammen fortjener sin egen historie. I aften over grill-buffeten, vil jeg få én af “tjejerne” til at fortælle den til det næste nummer af klubbladdet.
Heldigvis var der ingen uheld og mine “tjejer” havde en fantastisk tur.
Irene og jeg fejrede det med op til flere fadøl bagefter – og nej, hvor kunne vi bære vores branderter i dag! …(Der gik et stykke tid, inden vi opdagede, at det var lys svensk øl vi drak!!)
4 Kommentarer
Helle K.
12. juni 2010 at“Skål” 🙂
Finn
12. juni 2010 atHvem pokker kan finde på at smide søm på vejbanen. Glade vanvid.
Glad for at læse, at alle kom godt igennem.
Helle
13. juni 2010 atJa, Finn. 525 piger punkterede pga. søm i dækkene!! Gad vide om det er “drengestreger” eller en eller anden sur svensk bondemand, der er trætte af de tusinder og atter tusinder motionscyklister, Motala har besøg af i denne og næste weekend. To af vores piger blev ramt. Den ene gennemførte de sidte 60 km med et søm i dækket!!! Hun turde ikke trække sømmet ud og det holdt luft hele vejen hjem!
Touborg
13. juni 2010 atEj hvor grotesk. Hvis det er en voksens handling, så har vedkommende vist ikke taget højde for den positive afsmitning på lokalsamfundet, når det gæstes af så mange cykelmotionister. Såfremt de altså ligesom det fremgår af dit indlæg, alle har haft dankortet med. 🙂
Men jeg synes man har hørt om sådanne “sømaktioner” før.