0 In Vejret

Stormen Malik

Stormen Malik rasede lørdag nat og søndag morgen og satte en kæp i hjulet på den Gravel klubtur til Jelling, som vi skulle have været med på, sammen med en masse klubkammerater. Lørdag eftermiddag betragtede vi flagstangen udenfor, og snakkede om, at hvis DEN væltede, ville vi få den lige i hovedet. Det gjorde den heldigvis ikke.

I stedet for cykeludflugt, fik jeg en masse arbejde fra hånden.

Her søndag aften er jeg en lille smule firkantet i øjnene – jeg har brugt en del timer ved min nye hæve-sænkebord lørdag og søndag.

Hen på eftermiddagen vovede vi os ud i vejret. Himlen var blå. Solen skinnede. Stormen Malik var gasset af og nu var det bare almindeligt, kraftigt blæsevejr.

Bølgerne på bæltet var levende og vandstanden ved Vejlby Fed var høj. På udturen havde vi stormen i ryggen. Værre var det, da vores rute vendte – vi cyklede i strid, strid vind.

Hold op, hvor er det hårdt! Og koldt.

Så er det om at komme op og fange Kajs baghjul. Der er mere læ. Jeg kan mærke lige præcis, når jeg rammer det rigtige sted. Der bliver stille omkring en og pludselig er det nemmere at træde.

Det er styrketræning at cykle i så hård vind.

Alene det at holde cyklen stabil og ikke slingre eller tabe styret, når vindstødene er hårde. Kæft, det kræver både core-og benmuskler. Men for en gangs skyld havde vi da tørre og rene gravelcykler, da vi kom hjem efter 50 km.

Vel hjemme snuppede jeg et bad og kørte i Brugsen, hvor jeg handlede stort ind. Jeg har fyldt køleskabet med friske grønsager – en ny arbejdsuge på kur, står for dagen.

Er I klar over, det er Den Store Januarkrammers sidste dag i morgen? Jeg kan notere 278 kilometers gravecykling i januar samt en masse gymnastik, pilates og yoga. Januar har såmænd udlignet decembers skader.

Jeg tror da bare jeg snupper en måned mere på spidskål. Hvem kunne ikke godt bruge en februar-krammer.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar