Studenterminder

I dag er det lige præcis 25 år siden jeg blev student ved Middelfart Gymnasium.

På billedet herunder har min fransklærer Poul Tønder (Pøøøl Tondæææær, kaldte vi ham, eller bare “Tomme Tønder buldrer mest”. Han er iøvrigt lærer dernede endnu) lige placeret huen på mit hoved. Jeg var den sommers aller sidste student og sluttede af med et 11 tal i mundligt fransk. Det er derfor min klassekammerater klapper af mig.

Og om 3 dage skal jeg ned og sætte huen på Nikoline. Det glæder jeg mig til.

Forleden dag ville Emilie se billeder fra min gymnasie- og studentertid. Hun kom med alle mulige kommentarer som “Ajj, dengang stod møblerne i kantinen anderledes” og “Guuuuud!!! Hvor så far og dig unge ud!”. Og så spurgte hun mig, om jeg ikke blev ked af at kigge på billederne?

Overhovedet ikke! Hvorfor skulle jeg dog det?

Jo, mente Emilie. Alt det der var forbi – ungdommen f.eks.

Typisk de unge, de tror deres livsfase er den bedste og eneste rigtige – vi andre er “80 og skinddøde” og står med det ene ben i graven 😀

Jeg bliver ikke det fjerneste ked af det. Tværtimod. Jeg bliver glad og tænker på alt det der er gået godt, siden dengang. Jeg ønsker mig ikke et splitsekund, at være 19 år igen! Og Emilie tror mig ikke over en dørtærskel 🙂