0 In Sikker på cykel?

Styrt i feltet

Vi havde en rigtig dejlig A-B-C træningstur i formiddags. Det er mange måneder siden, jeg har haft gode ben.

Jeg lå med på et godt hjul, blev pakket ind og havde hele tiden én af de bedste pladser. I dag ville de åbenbart have mig med hele vejen hjem.

Bakkerne omkring Båring og Vejlby var lige så hårde som de plejer at være. Dem tog jeg i Helle-tempo og lod the Boyzzz vente på toppen. Når bare jeg får lov at køre op i Helle-tempo, har jeg til gengæld ikke brug for at stå stille på toppen.

Hjem af strandvejen mellem Strib og Middelfart havde vi desværre et styrt. De forreste kom i sidste øjeblik i tanke om, at de ville trække ind på den nye cykelsti. Det førte til katastrofeopbremsninger ned igennem feltet.

Jeg sad i tredje position og fik undveget.

Så sidder man der og kan bare høre råb og panik og SKRALD-BANG nede bagerst i gruppen. Og forskrækkelse: "Det må i KRÆFT-ÆDE-MIG IKKE!!"

Henning S. slog sig gul og blå. Fik overfladiske skrammer, men et stort CHOK. Efter lidt førstehjælp i grøftekanten, kunne han trille hjem til Erritsøe …

MED ledsager.

Jeg hader styrt!

Det blev til 86 kilometer med 29 km/t i snit. En ganske pæn sensommertur.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Et godt slankeråd – 2

HOLD IGEN med alkohol! Fire glas rødvin og to G&T slår f.eks. ubehageligt hårdt på en 1200 kaloriers kostplan. Man risikerer at blive så svimmel, at man stadigvæk ikke kan holde...

Close