3 In Hverdagen

Summen af min tid

For et år siden havde jeg min første spinningstime. Dengang skrev jeg: “Det bliver dælme spændende at mærke, om det her gør nogen forskel, når en ny landevejssæson starter op igen til foråret.”

Det gjorde det ikke.

Selvom jeg fra september til marts var på spinningscyklen 2-3 gange hver uge, så blev min sommersæson i gr. C såmænd ikke spor anderledes, end den plejer at være. Jeg tabte mig ikke engang.

Kaj ville helt sikkert sige, at det er fordi jeg ikke trænede hårdt nok. Sikkert. Det er med spinning som med cykling – halvdelen foregår oppe i hovedet. Motivationen skal være i orden. Man skal ville.

Måske har det noget at gøre med, at summen af den tid, jeg bruger på motion og cykling er konstant. I vinters valgte jeg at spinne en hel masse – det havde bare den konsekvens, at jeg kom tilsvarende mindre ud på min mountainbike. Hvis jeg vælger at svømme om morgenen – så kommer jeg bare ikke ud på cyklen om aftenen. Sådan er det for mig.

I det kommende vinterhalvår vil jeg ud på min mountainbike!

Ud i frisk luft.

Ud i guds frie natur, som ligger gratis til min rådighed.

Ud og have lidt dagslys, hvis der er noget (og hvis der ikke er, sætter jeg lys på cyklen og kører en oplyst aftenrute).

Guds frie natur …?

Vor Herre bevare os, hvor det øs-hamrende-sjask-plask regner lige nu, ude i hans frie natur. Og jeg skal af sted på cykel til arbejde om en halv time. Det regnvejr der, holder mit regntøj ikke ude. Godt det er fredag og dermed en kort dag.

Fredagsstemningen kan selv ikke det værste regnvejr rokke ved 🙂

Hav en rigtigt fortræffelig dag, derude.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Lone
    4. september 2009 at

    Hej Helle.

    Det kan godt være at spinning ikke hjælper en “hærdet” cykelrytter som dig, men det har gjort at jeg nu kan CYKLE op ad Horsensbakken i Vejle – og det er i hvert fald stort for mig. Det har jeg aldrig kunnet før.

    Ha en god dag og god weekend
    Lone

  • Reply
    MrsBaloui
    4. september 2009 at

    God fredag og god weekend!
    Jeg valgte bilen til morgen og agerede taxa fro resten af familien.

  • Reply
    Touborg
    5. september 2009 at

    Lyder som en god ide med mountainbiken som makker, vinteren igennem. 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Skræmmende velkendt … del 2

    Handyret føler sig også hjemme i Norge ... :-) Læserservice: billedet herunder: sokkerne er smidt på gulvet foran fjernsynet.

    Close