2 In Motionscykling

Svært at mangle noget

Det blev til en lille rulletur med Baghjulets gruppe D i går – også selvom benene var trætte efter lørdagens DGI Gran Fondo Munkebjerg og mine øjnene nu næsten var HELT lukkede, pga. hvepsestikket.

Vejret var bare for godt til at blive hjemme.

Børge havde forberedt en bakketur til os.

Jeg måtte melde ud, at jeg nok ikke var nogen ”Queen of Mountain” i dag. Mine venner fra gruppe D spurgte hvorfor.

Så fik jeg lejlighed til at fortælle dem om mine bedrifter dagen før – om mine 2 gange op ad Munkebjerg, hvor jeg fik målt min bakke-”spurt” til 6-7 minutter (!!).

Heppekoret kom prompte. De bøjede sig i støvet i resptekt, og spurgte så:

Men hvorfor gjorde du det ..?”

Njae – så måtte jeg fortælle, at jeg (og min familie) først og fremmest havde fået billetterne sponsoreret – for ellers ville det for os 3 have betydet små 1000 kr. i startgebyr – og for det beløb kan en familie næsten cykle i Baghjulet i 2 år!

Vi kom til at snakke om, at man som medlem af en klub som vores, faktisk ikke har så stort brug for at købe sig til cykeloplevelser udenfor. Vi kan cykle med ligestillede, snart-sagt hver dag ugen igennem. Vi kan køre mountainbike og racercykel, vi kan tage på alverdens ture og vælge mellem 2-3 årlige udlandsture. Vi kan til hver en tid søge udfordring i en stærkere gruppe, eller køre hygge og restitution, de dage hvor vi har lyst til det.

Det ER svært at mangle noget.

I lørdags mens jeg stod og ventede på, at Kaj og Nikoline skulle komme i mål, faldt jeg i snak med en Århusianer, der ventede på sin ven. Han og vennen var klubløse til hverdag. Han fortalte mig, at han havde kørt 2 omgange på ruten, sammen med min familie og at ”min datter var fantastisk godt kørende” og det var, tilføjede han, ”jo heldig”.

Heldig?

”Ja, for hun er jo pige …”

Ikke forstået?

”Jo, for piger der ikke kan køre stærkt, de har jo ikke nogen at cykle sammen med”, sagde han så.

Nå? Ja – nu havde jeg selvfølgelig lige kørt 80 kilometer DGI Gran Fondo Munkebjerg mutters alene … så lidt ret havde han da.

Jeg måtte alligevel fortælle ham, at VI kom fra Motionscykelklubben Baghjulet, Middelfart. Vi har grupperne A, B, C, D, E, F og 4 stk. mountainbikegrupper, så her er der ALTID nogen at cykle med – også selvom man kun er en pige.

Det er åbenbart ikke nogen selvfølge.

FOR SATAN – hvepsestikket ved øjet … Mine øjne er næsten helt lukkede og jeg skal på kundebesøg. Jeg ligner noget der er løgn – men bortset fra det, har jeg det faktisk fint, så ligefrem melde sig syg..? Nej – den her sygedag vil jeg egentlig helst gemme til en dag hvor jeg er RIGTIG syg og ikke bare GRIM.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lars
    10. september 2015 at

    Det er sgu underholdende at læse med herinde. Jeg cykler selv en del, men det bliver ikke til mange højdemeter. Hvor slem er bakken i Vejle egentlig?

  • Reply
    Helle
    18. september 2015 at

    Den stiger 7% hen over de 1200 meter.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Tur-retur biblioteket

    Gunnar Staalsesen, forfatteren til Bergen Trilogien, skriver hele tiden sine hovedpersoner ind i faktiske, historiske begivenheder. Således gør han her i tredje og sidste bind, én af første binds hovedpersoner,...

    Close