6 In Løb

Syvende uge står for døren

I næste uge begynder ”Løbeprogram for overvægtige”s uge 7 og jeg skal igen øge ruten – nu til 4 kilometer.

Fire kilometer!!

Hold op – jeg gider ikke løbe 4 kilometer. Slet ikke kl. 6 om morgenen (og det fungerer bedst for mig, at løbe på tom mave). De 3,5 kilometer har været kedelige nok.

Jeg kan simpelthen føre en indre diskussion med mig selv, mens jeg løber:

”Jeg kan ikke mere nu, jeg skal gå”.
”Hvorfor allerede?”
”Jeg har brug for en pause nu”
”Ok? Har du ondt nogen steder?”
”Egentlig ikke … men..”
”Har du problemer med vejrtrækningen?”
”Slet ikke”
”Hvorfor så gå!?”
”Det er ubehageligt …”
”Ja..?”
”Jeg vil bare gerne ud af den her situation. Jeg vil bare gerne … noget andet”

Og mens jeg diskuterer, er jeg nået hen på det område af Østre Hougvej, hvor der intet gadelys er og det bliver bælg, bælg ravende mørk – og jeg sætter tempoet lidt op. (Jo hurtigere jeg løber, jo før er jeg hjemme under den varme bruser.)

Ufff – det er unaturligt for en kvinde i min alder at løbe, uden at være på vej nogen steder hen. Og så i bælgravende mørke kl. 6 om morgenen.

Det ville urmennesket aldrig gøre …

Urmennesket ville hvile når det kunne og beskytte sig selv mod farer i mørke og løbe når det skulle – flygte, jage, finde nye steder at samle. (Og for resten ville en urkvinde på min alder slet ikke løbe, for hun ville sikkert være død for mindst 8 år siden.)

Jeg skal aldrig løbe – så jeg er nødt til at opfinde latterlige regler.

Det er lørdag.

Det er min krop ligeglad med. Jeg vågner kl. 6 lige som ugens andre dage og nu spekulerer jeg på, om ikke jeg skulle udsætte løbeturen til lyset bryder frem – og så prøve den nye 4 kilometers rute af, allerede i dag – på uge 6’s sidste løbedag.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Ib
    17. november 2012 at

    Læste for mange år siden bogen: “The lonelyness of the long distance runner” – den handlede meget om de tanker som opstår, når man er alene med sig selv. Den form for tænkning giver uvægerlig stof til eftertanke 🙂

  • Reply
    Moster Tulle
    18. november 2012 at

    Jeg synes du er sej, at du gør det….jeg har det på nøjagtig samme måde – hvad er formålet? Og ja, jeg ved jo godt at formålet er at få motion og egentlig motion “på den nemme måde” fordi det trods alt hurtigt er overstået.

  • Reply
    Ib
    18. november 2012 at

    Det rationelt tænkende væsen er sin egen værste fjende og tænker mest på at nå målet frem at være i nuet (So zu sagen).

  • Reply
    Frida
    19. november 2012 at

    Jeg er 52 år og var meget tæt på at forbedre min tid på et helt marathon sidste sommer. Man bliver aldrig for gammel til at løbe.

  • Reply
    Irene
    19. november 2012 at

    Jo, Helle – du er på vej til et liv i bedre form 🙂 Og bare vent – om ikke ret længe vil din hjerne have dig ud at løbe, osse selv om benene er trætte.

  • Reply
    Kirsten
    20. november 2012 at

    Nu løber jeg jo temmelig lange distancer og ville selvfølgelig få pip i hovedet hvis jeg ikke varierede. Det er klart at det er død kedeligt at løbe 25-30 km hvis det kun er ligeud hele vejen.
    Så ruten skal varieres, bare det at løbe en kendt rute “bagfra” giver et helt nyt syn på sagen. Du kan også have et formål så som at aflevere en bog på biblioteket, poste et brev eller noget andet hvor du ikke skal bære for meget i lommen eller i en lille rygsæk.
    Og så skal du have forskellig træning hver løbetur – intervaller hvor du løber nogen spurt sekvenser, bakke træning eller tempotræning / fartleg hvor du ændrer tempo mellem lygtepæle eller træer.
    Så bliver det lidt mindre kedeligt, men motion hvor man anstrenger sig som man gør når man løber, er altid lidt sej i begyndelsen 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Hæsblæsende onsdag

    Søren kone kiggede mærkeligt på mig, da hun åbnede døren for mig. Åh-åh ....?"Hvorfor kigger du så mærkeligt på mig?!", spurgte jeg - fuld af bange anelser."Det er jo ikke...

    Close