0 In Hverdagen

Tænk at vi kunne

I går – den 25. januar – kom Facebook og sagde, at jeg havde minder, jeg kunne kigge tilbage på. Ja? Hvilke minder?

Den sagde, at jeg den 25. januar for 2 år siden var til Graduation Day på Nikolines skole. Ja?

Tænk at man kunne!

Tænk at man kunne samles i et audiotorium, en masse fremmede familier fra ind og udland. At man kunne sidde i en kantine, tæt til bords med folk, man ikke anede hvad fejlede. At man kunne gå til en buffet og hente mad uden at tænke på håndsprit. At lærere og elever kunne mødes. At de kunne give hinanden hånd!

Weird …

Hvad mere, Facebook?

Jo. Den sagde også, at jeg den 25. januar for 3 år siden, var på konference med mit arbejde. Tænk – at mennesker fra forskellige steder i Danmark kunne mødes i en mødesal på Hotel Trinity i Fredericia. At folk fra Tyskland kunne køre her op til Danmark og træde ind i et konferencerum, uden at nogen anede hvad de eventuelt bragte med sig …. af … af virus! At man kunne spise sammen og gå til den samme buffet, uden at nogen syntes, der var noget mærkeligt i det.

Weird …

Hvad mere, Facebook?

Jo. Og det værste. Den sagde også, at jeg den 25. januar for 7 år siden sendte min yngste til Filippinerne. Kørte hente til lufthavnen … hvorfra der gik fly (thi man kunne rejse) vinkede farvel, da hun steg ombord og fløj til den anden ende af jordkloden – uden at spekulere over, hvad hun kunne blive mødt med med der ude …

Eller hvad hun kunne tage med hjem, for den sags skyld. Det’ satme mærkeligt, at tænke på.

Endnu mere mærkeligt er det at tænke på, at jeg selv 4 måneder senere satte mig på et fly og tog ud til en overbefolket storby i Filippinerne. At jeg tog med ud i slummen, hvor jeg (en anelse chokeret, ja) bevægede mig rundt. At vi besøgte mennesker, som levede under de mest kummerlige forhold.

At vi spiste på gadekøkkener …

At vi gik på madmarkeder!

Kommer vi nogensinde til at gøre det igen? Vil vi kunne det, uden at tænke på virus?

Weird.

Som et mærkeligt tilbageblik i en verden, der var engang.

Men tak for tilbagekigget, Facebook. Uden din reminder er det ikke sikker, jeg havde tænkt over det, denne mørke tirsdag morgen i januar i det herrens år 2021, hvor der venter mig en steril og virusfri, sikker hjemmearbejdsdag i mit rene, pæne og mennesketomme hjemmekontor…. (Heyyyy – bortset fra: At i dag får jeg en arbejdende kontorroomie at snakke med! Kaj har nemlig også hjemmekontor i dag.)

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar